Danmarks Brændselvæsen 1811

— 258 — i Forordninger eller Rescripter; men Brænde- mangel er en saa sior Landeplage, at alt Hvad der kan foranledige den bor betragtes som Gjen- stand for det almindelige Politie, saa meget mere, som Brændsel enten koster Penge til Frem- mede, eller bersver Landet en anden Production, der kunde gjores i Penge. Positive Befalinger tilBrændefparing kun- de derfor ikke være mere paafaldende eno saa mange andre Foranstaltninger, der mindre see paa Dele end det Hele. Kan Ingen kalde Re- gjeringens Ret i Tvivl til at paabyde Landet Skatter, give Handelens frie Gang Lænker, forordne hvor hoie Huse man maae bygge, be- fale Veiaröeide, udskrive til Krigstjeneste, for- byde fremmede Vare, sætte Skibe, Vogne, Hefte i Regvisition, alt fordi man forudsætter at det almindelige Bedste fremmes derved; saa kunde man med Foje regne Brændselsparing til den Klasse af Nationalanliggender, i Henseende til hvilke Borgernes private Frihed maae være underordnet det Offentliges Vel, saameget mere, som det oiensynligt er nyttigt for Enhver. Torde man haabe, at Omsorg for at tilveiebringe brændesparende Apparater, og at gjsre dem, samt deres Nytte for det Hele, som for den En-