Danmarks Brændselvæsen 1811

— 2^1 ogsaa var gjort Udves til i det mindste alt det Brændsel, sorn Kjobstæderne tilsammen behove, deter, til det Quantum, som transporrereslang- veiS. Og La det endda var uden Vanskelighed ved passende Behandling at gjore Skovbestan- den langt stærkere, indtil det firedobbelte af den nærværende, saa er det klart, at Danmark be- hover bloc oti dyrke dets Skovgrund tilgavns, for at vorde betrygget mod Mangel paa alt Slags Ved til Tommer, og for en stor Deel til Brændsel. Denne almindelige Plan til Skovenes Be- handling medforer, at Bogen egentlig ikke ffulde dyrkes til Brændsel, men at fornemmelig Fyr- ren skulde have Vetine Bestemmelse. Dette Har den Fordeel, at be stetteste Jorder, hvor de bedre Træer ikke ville trives, bleve brugte til at frembringe Brændsel, og de bedre til fortrin» ligere Vedsorter. Bogen og Fyrren kan vel omtrent antages at give lige meget Brændsel paa et Stykke Jord af en vis Storrelse, nem- lig Bogen i 20 Aar, og Fyrren i tre Gange 3o tii 40 Aar; men dertil udfordres ot Bogen Har god Jord, thi ellers holder den ingenlunde Fyr- ren i Ligevægt. Man faaer da paa den Maade de stetteste Pletter i Skovene benyttede paa det