Danmarks Brændselvæsen 1811

— 292 — bedste; og Skovarealet behover ikke at udvides, undtagen for saavidtat Gaarde i brændsellofe Egne bor ved smaae Skovanlæg soge at besorge deres egen Forsynelfe. Her kommer det Spsrgsmaal til Under- sogelse: om det ikke var ønskeligt at vore Heder og andre udyrkede Strækninger bleve anvendte til Skov? I ethvert Land, hvis Hovedkilde til Vel- stand er Jorddyrkningen, maae Jordens fuld- komneste Benyttelse være det store, almindelige Hiemed. Ingen betydelig Strækning kan der henligge udyrket, og enhver Plet bor være un- der den Grad af Kultur, som dens Naturbe- staffenhed tillader. Dette vil ogsaa ffee i ethvert Land, Hvor Dyrkeren ikke holdes i Ledebaand; endog i Lande, hvor han blot nyder nogen Fri- hed, vil efterhaanden, ffjondt langsomt, Plo- ven udvide fit velgjorende Herredom over Hele Landets Flade; og der vil da omfider ikke findes mange betydelige Strækninger, som kunde und- drages fra den mere indbringende Dyrkning, Agerbrug, til den mindre indbringende, Skov- brug; eller om de end findes, vil man dog, ved at tænke fig Jordbrugets Udvidelse, og den derpaa grundede Forogelse af Folkemængde, fort-