Danmarks Brændselvæsen 1811

— 293 — satte t en vis Mængde af Skar, kunne udregne naar Raden kan komme til dem. Kulturen har under sin gradvise Fremstrid- ning allerede bragt nogleLande, og mangfoldige Egne i denne Grilling/ saa at der ingen betydelige udyrkedeGtrækninger gives. I andre findes de vel; uren ured Udsigt/ ja næsten beregnelig Udsigt til at de inden foie Tid maae forsvinde. Gaaledes ville de allerfleste af de støre Overdrev/ som det ellers saa godt opdyrkede Engelland indeholder/ ikke længe overleve den Tidspunkt/ da dette Land faaer en almindelig Lov til Fælledstabets Op- hævelse. I alle Lande, eller Egne, hvor Iord- bruget enten allerede har udbredet sig saavidt timeligt, eller hvor det sees at dette snart vil stee, er nye store Skoves Anlæg et stadeligt Foretagende/ naar disse Egne selv ikke fattes Brændsel. Dette vilde være Tilfældet i nogle Egne af Danmark, hvor Agerdyrkningen er kommen saavidt, at Skovdyrkningen ikke kan drives uden ved at forbedre og fylde de gamle Skoves Flade, og i det højeste ved smaae Anlæg til Brændsel og Siir. Denne Paastand gjelder for hele Falster og Lolland; den gjelder egentlig for Langeland, Sjelland, Fyen og Moen tidige;