Danmarks Brændselvæsen 1811

- 299 - ge de store unyttige Strækninger til noget ind- bringende, indtil Omstændighederne tillade at forvandle dem til Agerland. Lerne Benyttelse strider altsaa ikke mob den Plan, søm aldrig bor tabes af Sigte, at be- fordre Hedernes Opdyrkning paa alle Maader, og der saasnart muligt. Den indtager blot Pladsen, saalænge indtil baade Kapital og Ar- beidshænder tillige kunne astsse den. Den er at ansee søm det forste Skridt til Opdyrkning. Det forstaaer sig imidlertid, at stige Skov« anlæg forsi burde foretages paa Hedestrækninger, our hvilke man kan forudsee at de kun seent eller aldrig kunne dyrkes til Agerland. Saadanne ere de mange bakkede, hoie Strækninger i de jydske og stesvigske Heder. Disse Ville neppe nogen- sinde betale Opdyrkningen, og burde derfor for bestandig anvendes tll Skov. Paa den anden Side gives der mange He- destræk»,inger af saadan Beliggenhed og Jord- bunds Beskaffenhed, at deres Opdyrkning er ikke vanskelig, og hvor man kan forniode den ikke vil være langt borte. Derril horer især jevne Heder med smaae Moser og Vandstader, samt Heder, der grændse til opdyrkede Jorder. Paa faadanne Steder kunde det formodes, at Skov-