Danmarks Brændselvæsen 1811

- 298 — Agerbrug kan begynde. Jeg nævner her med Flid bloc Folkemængdens Tilvæxt fom en Ho- vedbetingelse/ uden at bringe den nødvendige Dyrkningskapital i Erindring; thi endskjondt Opdyrkning af ose Jord ti! Agerland udkræver en betydelig Kapital, saa udfordrer Skovdyrk« ning en ikke mindre. Enten man beplanter eller besaaer en Strækning til Skov, kan Udlægget ikke ansaaes synderlig ringere end 8o Rdlr. for Tøndeland; en meget frør Strækning, som sæt« Les i agerdyrket Tilstand, vilde ikke medtage stort mere, Bygninger og Hegn, ja Besætning og Inventarium med i Regningen. Thi det veed Enhver, at der gives mange tusende Ton« derland, som med saare liden Umage og Bekostt ning kan forvandles til Ager og Eng; derimod er Skovaulæg allevegne forbundet med store Be- kostninger. Den almindelige Formening at ode Jords Anvendelse til Skov er mindre bekostelig end dens Opdyrkning til Agerland, er i det Hele ikke rigtig; og det er følgelig falskt at bruge denne Mening som en Opmuntring til Sko- ves Anlæg paa ode Jorder. Det sande Mo- tiv til Skovdyrkning for private Jordejere er at forskaffe brændsellose Jordejendomme det ttodvendjge Brændsel, samt Gavnved, og at bru-