ForsideBøgerDanmarks Brændselvæsen 1811

Danmarks Brændselvæsen 1811

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
- 303 - Jordbunden paa Hederne, især paa dem af hot Beliggenhed. Saalæuge Sandgrunden stod be- dækket med Skov holdtes Bunden fugtig, og aarligen avledes af det vegetabiliske Affald et Lag Muld, som holdt Frugtbarheden iLive. Da Skoven koin bort, maatle denne Virkning op- hore. Vædsterue samlede sig nu ikke længere paa Overfladen, de sænkede sig i det dybe Sand- lag, de uddunstedes af Vindene, og Jordbunden blev tor. Regn og Sneevand udvaskede hvert Atom af frugtbar Materie, og den blev ufrugt- bar. Nu indfandt sig den torre ufrugtbare Sandjords Hovedplante, Lyngerr, med sine uad- skillelige Ledsagers Lichen icmadopbila og Li- chen hæmatomma *), og Skovgruudens For- vandling til Hedejord var fuldfort. I denne udtærede Jord, som endnu for- dærves end mere af de nævnede Hedeplanter, er det at man forestaaer Skovanlæg. At her forhen for mange Aarhundrede siden har været Skov, kan ikke antages som Beviis for den fore- stagne Plantnings Held. Skovplantnings Mulighed beroer i Almim- delighed paa tre Omstændigheder, Klimatet, Plantemaaden og Jordbunden. *) Humboldts Ideen zu tiner Geographic der Pflanzen. S. 7.