Danmarks Brændselvæsen 1811

-- 304 - Klimatet maae uran tage som det en Gang er. Ved enkelte smaa Anlæg kan man vel und- vige decs yderste Grad af Ublidhed; men i det Store, øg naar Skov netop skulde anlægges paa Landets Høieste Strækninger, falder denne Fordeel bort. Det er herved trøstende, at det danske Klima ingensteds, maaskee enkelte Egne langs Vesterhavet undtagne, er saa uvenligt, at det jo tillader een eller anden Træeart at komme frem. Enhver, som har gjennemreist de for- stjellige Provindser, maae have lagt Mærke til mangfoldige smaae Skovstykker eller Lunde i Situationer, hvor man, ifald der ikke allerede var Syn for Sagen, maatte synes nodt til at erklære Skovvæxt for umulig. Ved Maaden, Hvorpaa Skoven anlægges, kan man temmelig afhjelpe de Uleiligheder, som Have deres Kilde i Klimatet. Søger man ikke derved at efterligne Naturens egen Gang, saa tor man ikke vente at arbeide med Held; men kjender og følger man den nole, saa maae man kunne frembringe Skov t ligefaa stet Jordbund, og i ligesaa udsatte Situationer som Naturen selv, ja maaskee endog i kortere Tid, fordi Na- turen i sine Skovplantninger overlader meget til