Danmarks Brændselvæsen 1811

- 349 - ind, da Sands for landlige Egnes Forskønnelse aldrig har været almindelig, og er det ikke endnu. Fra 17Bi Har Fælledskabets Ophævelse sysselsatj Landmændene, og før denne lykke- lige Forandring vidste de fleste Bonder, Præ- sier og Flere ikke hvor de knrrde plante om de vilde. Senere have de faaet dette at vide; man- ge have endog, ved at vorde Selveiere, faaet at vide hvor de kunde plante før dem selv og deres egne Born. Men desværre er Udtrykket: Selveter, kun alt for ofte en Euphelnisme. Bon- den var forhen hoveribunden, og er nu ikke sjelden gjeldbunden. Under enhver af drsse Stillinger er der ligemange og ligestore Jord- forbedringer at vente. Blandt vore Landmænd, som ikke ere Bon- der, ja endog blande Bonder, har t de senere Aaringer indsneget sig en særegen Art af Virk- somhed, hvis Gjenstand ikke var Agerbrugets Forbedring paa deres Godser og Gaarder, men blot Handel ellerKræmeri dermed. Udstyknings- saxen afklippede, efter Kundernes Behag, store og smaae Lodder, fra nogle Hundrede Tønder Land til en Strimmel, blot brugelig til Kegle- bane. Hvilke Folger dette end kan faae engang, naar Tidens Svamp har forvandlet vore For-