Danmarks Brændselvæsen 1811

- 350 — nemmelser af de nærværende Uleilfgheder eller Trængsler, til blot Minde derom, saa er det dog Visi at denne Virksomhed bortledede fra det egentlige Jordbrug en betydelig Kapital, Hvis Savn indeholder Forklaring over hvi det gaaer saa langsomt med sande ceconomiffe Forbedrin- ger. Udparsellererae plantede ikke paa Steder, hvilke de gjerne forlove, og det jo for jo Hellerei deres Selveiere øg Udslyklinger kunne neppe tænke paa at plante om de ellers agte at blive. De almndelige Hindringer mod Agerdyrk« ningens raskere Fremskridt ad Fuldkommenhe- dens Vei modsætte sig da ogsaa Plantelysiens Attringer, og den har desuden sine særegne Mod- stræbere. At anlægge en Vrændselskov er en nye Tanke; Træplantmug er ikke nogen her i Landet erkjendt nyttig Sag, og Qmgangsmaaden der- med er ligesaa lidet ret bekjendt. Mangen Land- mand, som vel kunde have 400 Rdlr Kapital tilovers, og brod sig ikke om i nogle Aar at sav- ne 46 Rdlr. aarligen, vilde sikkerlig sinde Leilig- Heder nok i sit Avlsbrug til at anbringe dem nieb Fordeel, uden Anelse om ot de ogsaa med For- deel kunde anvendes paa Plantning.