Danmarks Brændselvæsen 1811

— 45 — nuomstunder salges saa aldeles under sit Værd som Olden, hvilket jeg paa et andet Sted Har beviiff. Efter denne Forudsætning kan da Skov- grunden i maadelige Skove nyttes kil otte og tyve Mark af en Tondeland; men for at naae tredsindstyve maae do § Favn betales med to og tredive Mark, hvilket bliver sire og tyve Rigs- daler for en Favn. Ved foresiaaende Regning over Indtægten af de Kongelige Skove er det ingenlunde amt Mening at fremsætte den latterlige Paastand, at de ikke nyttes hojere end trl fire Mark pr. Tonde Land. Jeg veed at de isteden for 25000 Rdlr. aarlig indbringe omtrent 82000 Rigsdaler. Min Mening er blot at udfinde Værdie af en Skov, naar alt sælges som Brænde. Sælges Veddet soin Gavntræs, Skibs- og Bygningstommer, saa bliver Regningen naturligviis langt ander- ledes, og under den Forudsætning kan Skov- dyrkning vel allerede paa mange Stede, lonne sig; men dette vedkommer ikke detSporgsmaal; Hvorvidt blotte Vrændselskove lonne sig? Brændets naturlige Værds er da ikke alle- vegne eens, men retter sig efter enhver Skovs Beskaffenhed. Jo - stærkere den er besat med Træer, deslavere vorder Prisen paa Brændet;