Danmarks Brændselvæsen 1811
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 59 -
var betydelig lavere end den sædvanlige; thi
Skoveierne vilde atter Have deres tilvante aar-
lige Indtægt ud af deres Skove, og Huggede
derfor mere end for, om aldrig af anden Aar-
sag, saa for jo for jo hellere at rydde deres Jor-
der fra Træer, et Product soul efteråt Prisen
var lovformelig nedsat, blev endnu af mindre
Værd end forhen.-
Orn dette Maximum ledsagedes af en Be-
stemmelse af Hvormeget Brænde, der maatte sæl-
ges fra Hver Skov, saa blev meget lidet skovet
og bragt ti! Torvs. Thi enhver Skovejer, som
rkke var trængende, vilde lade sin Skov staae
urørt hellere end sælge med Tab uden alligevel
at gjore den aarlige Snurme ud som Han Vrlde
og plejede.
Gjorde man det yderste Skridt, paabod
man et Maximum, og befalede tillige at enhver
Skoveier slulde være forbunden til aarligen at
sælge saameget Brænde som hans Skove kunde
taale at afgive, men ikke mere, saa blev Fol-
gerl at Skovejeren maatte bede enhver, som vilde
Have Brænde hos ham, at gaae selv ud i Sko-
ven eg tage det for sier intet. Thi uaar Skov-
hugst for Jorddrotten ikke er Hovningspligt,
hvilket nu er kun Tilfældet paa meget saa God-