Danmarks Brændselvæsen 1811

ser, uraae den bestrides ved Dagleiere, øg disse vilde i enhver Egn nok vide at nytte den Om- stændighed: at Brændet nødvendig stal stoves. Arbejdslønnen og Kjørselen til en Ladeplads vil i dette Tilfælde maaskee udgjore alt det som Maximum gav til Indtægt. Sligt Vildetede afVansteligheder, Urime- ligheder, ja Forurettelser/ vi^ i det mindste, de tre sidste af disse Foranstaltninger lede til, der- for Har Regjeringen ikke sølet dem. Den Uvillie Kjobstadernes Beboere ofte yttre mod Landmændene naar Prodrrckernes Pri- ser overstrider hvad man er vanc til at kalde godt Kjob/ er et Foster af Ukyndighed og Ubillig- Hed. Hvor der er uhindret Concurrenz sælges Vare altid for den laveste Prirs, som uden Tab kan urodtages. Complotter for at ovstrue Pri- serne ere umuelige i et Land af nogen Udstræk- ning. De kunne tænkes i en Stat, hvor alle Borgerne kunde samles ved Lyden af een eneste Stormklokke; de kunne sinde Sted i et Handels- compagnie, i et Haandværkslaug, og ikke der engang naar Indførselen ikke er heiumet; men imellem en stor Stats Landmænd, som alle ville sælge, fordi de alle ere nødte dertil, ere saadanne Sammenrottelser Chimære.