Vore Sporveisforhold nu og i Fremtiden
En Udtalelse til Actionairerne i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen
År: 1895
Forlag: Chr. Backhausen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 625.6 Vore
Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
slutter sig, ialtfald en Antydning af, hvorledes man tænker
sig disse ordnede i Fremtiden, saavidt mulig til allo Parters
Gavn, om ikke udelte Tilfredshed.
Denne berettigede Fordring skal man søge at efter-
komme.
Det maa da betragtes som utamkeligt. at Ministeriet for
de offentlige Arbeider, tilmed paa Grundlag af en hazarderet
Fortolkning af den ny Sporveislov, kan give Concession til
Communen eller andre paa. existerende Linier, naar de re-
spective Selskaber ønske en saadan paa Betingelser, der ere
fælles for Alle.
Endvidere menes Connminen fuldstændig at inaatte op-
give Tanken om at bruge Sporveisdrift som Malkeko; thi kun
derved kan den undgaa at komme i Modstrid med sin Pligt
til nt varetage Borgornes Interesse i at faa den billigst mu-
lige Ta,xt indført.
Coniniunen bør overhovedet, og i Overensstemmelse
med den almindelige Forudsætning i den nye Sporveislovs
første Paragraf, ikke optræde som Concessionssøger; dens
Prestige ta,aler ikke en eventuel Fiasko, hverken paa det
oeconomiske eller administrative Omraade.
Det naturligste vil være at tilbyde, og det snarest mu-
lig, de nuværende Selskaber ny Concession i Henhold til den
nye Lov, og overlade til disse, om de ville benytte Hestekraft
eller Electricitet; thi selvfølgelig vil Selskaberne vælge den
Drivkraft som er billigst og mest fordelagtig, og heri er Coni-
niunen selv interesseret som Deltager i den Deling af Udbyttet,
som maa være en Grundbetingelse for en hvilken som helst
Ordning. Vælger et Selskab at anvende Electricitet, maa
det selv være Herre over, om og paa hvilke Vilkaar det vil
være Communens Kunde, ellej- om det vil søge andetsteds lien.
Selv om det Første vil være det naturligste, maa et bestemt Krav
ira Communen om at være fast Leverandeur, vel kunne be-
tragtes som ufremsættelig, og vilde da ogsaa være i Strid med
den relative Frihed, som er Tidernes Tegn og vel ogsaa en
tørste Betingelse for al Trivsel af Forretningslivet. Tilmed,