Vore Sporveisforhold nu og i Fremtiden
En Udtalelse til Actionairerne i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen
År: 1895
Forlag: Chr. Backhausen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 625.6 Vore
Trykt som Manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
i Magistraten, under hvilken Sporvejene sortere. Under denne
var det forbundet med utrolige Anstrængelser at opnaa Til-
ladelse til Anlæg af et uskyldigt Skiftespor, endsige Dobbelt-
spor. Uagtet Sporveje for Byen spille samme Rolle og ere
af lignende Betydning som Jernbaner for Landet, ansaa man
enhver bevilget Udvidelse af Sporveisnettet som en privat
Begunstigelse for Actionærerne, som et Anliggende, der ikke
vedkom Publikums Interessér.
Det vilde være uretfærdigt at nægte, at den nuværende
Ledelse af Afdelingen ser endel friere paa disse Forhold,
men endnu er den ikke naaet hen til det efter vor Opfattelse
eneste rette og fornødne Syn paa Sagen, at det er Coinmunal-
bestyrelsen, som skal fordre af Selskaberne, at Linierne blive
dobbeltsporede, og ikke disses Bestyrelser, som skulle bønfalde
om saadant.
Eor vort Selskabs Vedkonimode har vi. efter en halv
Snes Aars ihærdige A nstrængelser, opnaaet saanieget Dobbelt-
spor og fornødne Skiftespor paa vore tre Linier, at vi for de
to næsten fuldtud, og for den tredie. Blegdamslinien, nogenlunde
kunne tilfredsstille Publikums berettigede Fordring paa regel-
mæssig og hurtig Kjørsel. Betegnende for Connnunalbesty-
relsens Stilling til Selskaberne er det dog, at Tilladelsen til
Anlæg af nye Spor altid og endnu den Dag idag er betinget
af, at disse atter skulle tages op, naarsomhelst Magistraten
fordrer det.
Det turde nærmest være anerkjendelsesværdigt, at Sel-
skaberne paa et saa løst Grundlag vedblivende søge at udvide
Sporveisnettet, og forstaaedigt. at disses Actionaiier, tagende*
Hensyn til at Foretagenderne ere afhængigt1 af Comnninal-
bestyrelsens Naade og Barmhjertighed, fordrer niere end
almindelig Rente af den Capital, de have anbragt deri.
Man ser vist neppe helt feil naar man forudsætter,
at den tilstedeværende active og passive Modstand overfor
Consolidering og Udvikling af Selskabernes Virksomhed kan
søges i netop det Hensyn, at der ingen Anledning er til —
som det sædvanlig kaldes — at fylde Actionairernes Lommer.