Populær Veiledning Til Benyttelse Af Veirkort m. m.

36 hvor Lufttrykket er 760 Millimeter, og der maa altsaa være et Sted mellem cle to 760 Linier, hvor Lufttrykket er højest. Noget til- svarende vil man se, dersom man fra det høje Lufttryk Nordvest for cle britiske Øer gaar mod Sydsydøst; man vil da komme til lavere og lavere Lufttryk, indtil man har passeret 755 Millimeter omtrent ved Sydves tengland; da den næste Isobar, man passerer, igen er for 755 mm, er man her altsaa atter ved at komme til Egne med højere Lufttryk, og der maa i dette Tilfælde da være et Sted mellem de to 755 Linier, hvor Lufttrykket er lavest. Dette kan ogsaa udtrykkes ved Hjælp af følgende altid gæl- dende Regel, at der mellem lo Isobarer, der gælder for det samme Lufttryk, altid m a a være enten højere eller lavere Lufttryk end over Omgivelserne. b. Eksempler p a a, hvorledes et Vejrkort kan føre til Forklaring af Vejrforholdene. De Forandringer, der foregaar i Vejrliget, er ofte af en saa uregelmæssig Art, at man i tidligere Tider nærede Anskuelser om, at Vejrforandringerne ikke havde noget med de almindelige Natur- love al gøre, men at Vejret blev styret efter visse dæmoniske Mag- ters Forgodtbefindende. Endnu den Dag i Dag forbauses man ofte over Vejrforandringerne og stiller sig selv saadanne Spørgsmaal som: »Hvorfor mon det dog nu blæser op«? »Hvorfor mon det nu regnei', da Barometret jo dog staar højt«?« »Hvorfor mon det nu blev Søn- denvind«? osv. Det er derfor i højeste Grad interessant, at man i Vejrkortet har et Middel til at faa mange af disse Spørgsmaal besvarede. Dette skal vises med et Par Exempler, idet man kunde lænke sig, at følgende 4 Spørgsmaal angaaende Vejret den 9. Ja- nuar 1908 (Vejrkortet Fig. 11) ønskedes besvarede: 1) Hvorfor var Vinden den Dag nordøstlig i Danmark? 2) Hvorfor blæste del saa stærkt, da Barometret jo dog ikke stod særlig lavt? 3) Hvorfor var del saa koldt? 4) Hvorfor sneede det? Som omtalt Side 12 opstaar der Vind, dersom Lufttrykket ikke er lige stort overalt. Naar der af den Grund kommer Bevægelse i Luft- havet, kunde man tro, at Luften maatte bevæge sig i lige Linie fra de Egne, hvor Lufttrykket er størst, til de Egne, hvor Luft- trykket er mindst. Vinden vilde jo i saa Tilfælde blæse paa