Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

100 i en temmelig tyndtflydende Tilstand, fremkaldt ved et rigt Vand- indhold (ofte 80—90 °/0 eller mere), for at fungere. Kommer Vandindholdet under en vis Grænse, standser Livsvirksomheden, eller Cellen dør (mange Blade taaler jo slet ikke at visne, og de fleste dyriske Væv er overordentlig følsomme overfor Udtørring), men i denne Henseende viser dog de forskellige Organismer ret store Forskelligheder (se senere). Og alle i Luften levende Organismer har desuden deres sær- lige Vand-Stofskifte, Transpirationen, ved hvilken der forbruges ofte meget store Vandmængder, der afgives i dampformig Tilstand eller som Sved o. 1. Hvilken overordentlig Betydning denne Livsvirksomhed har, vil ogsaa senere blive behandlet. Men det kan i al Almindelighed slaaes fast, at af intet Stof bruger og fordrer de levende Væsener saa meget som af Vand. Vi skal derfor ogsaa senere se, hvorledes Organismer- nes Udbredelse staar i Forhold til Fugtigheden og Nedbøren paa forskellige Steder af Jorden. En ganske særlig Rolle spiller ogsaa den frie Ilt, hvad enten man nu vil betragte denne som Næringsstof eller ej. I bunden Tilstand optages Ilt med de allerfleste Næringsstoffer, bl. a. i store Mængder med Vandet, og en meget stor Del af den levende Or- ganisme bestaar af dette Stof, som der findes saa uhyre Kvanti- teter af i den livløse Natur. Men det er særlig ved den umaadelig vigtige Aandedræts- proces, at den frie Ilt kommer i Betragtning, og det er her ikke i alle Tilfælde fuldt opklaret, hvorvidt den tjener til blot at frem- kalde en simpel Forbrændingsproces, eller om den indgaar som Bestanddel af Cellen for at erstatte Tabet af iltrige Forbindelser (Kulsyre og Vand), der afgives under Aandedrætsvirksomheden. Ofte er det sidste Tilfældet, og maaske er det altid saa, og Ilten maatte da være at betragte som et Næringsstof, for hvis Optagelse der ganske vist kan være sørget ved dertil særligt uddannede Or- ganer (Aandedrætsorganerne) og særlige Stoffer (Chromogener og Enzymer), der er i Stand til hurtigt og løst at binde større Mængder Ilt og overføre den paa andre Vævsbestanddele. Direkte eller indirekte tjener Ilten ved Aandedrættet som Kilde til den Energi, der er nødvendig for i ethvert givet Øjeblik at drive Livsmaskineriet, og en ganske kort Unddragen af Ilttilførsel kan derfor ofte ikke blot standse Livsvirksomheden, men endogsaa