Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

io6 Rugningen tærer paa den Næring, Moderen har medgivet den i Æggets Hvide og Blomme. Og ligesom Planterne samler Dyrene ogsaa Oplagsnæring for Individernes egen Skyld. Den meste Fedtaflejring er at betragte som en saadan. Før Bjørnen og Murmeldyret lægger sig til at sove deres Vintersøvn, under hvilken de stadig aander svagt, har de i deres Legeme opsamlet en god Portion Fedt, der ior største Delen er forsvunden, naar de igen vaagner op af Søvnen. Et fedt Dyr taaler at sulte længere end et magert, men det er forøvrigt ikke alene Fedtet, der tæres paa i Hungerperioder. Ogsaa andre Vævs- bestanddele, som de forskellige Slags Æggehvidestoffer, gaar det ud over, og navnlig efter at Fedtet er opbrugt. I Virkeligheden er det saa, at der i enhver normalt ernæret levende Celle altid findes noget overflødigt Stof, der i kortere eller længere Tid gør Cellens Liv uafhængigt af Næringsoptagelse udefra, og derfor kan vigtige Livsfunktioner, som f. Eks. Plantecellens Vækst, undertiden foregaa meget livligt i Perioder, hvor der ikke optages anden Næring end Vand (se herom senere under Vækst). Én fortsat Hunger vil jo imidlertid efter kortere eller læn- gere Tid altid ende med Døden, men i saa Henseende er de for- skellige Organismers Modstandskraft meget forskellig. Der er af Fysiologer anstillet en Mængde Sulteforsøg, fordi der ved dem kan vindes overmaade vigtige Oplysninger om Legemets alminde- lige Stofskifte. Og Resultaterne heraf har ogsaa ofte været meget interessante. Organismen søger i Almindelighed at opretholde Livet saa længe som muligt. Den indskrænker sig, bruger saa lidt som muligt af Stof og værner om det, der er særlig følsomt, men som den daarligst kan undvære — ganske som et Menneske vilde gøre, der ser sine Midler slippe op, men søger at trække 1 iden ud, for om der ikke skulde vise sig en Udvej til Forbedring af Situa- tionen. Det skal dog straks bemærkes, at ved almindelige Sulteforsøg maa det forudsættes, at Organismen fa ar eller beholder den nødvendige Mængde Vand, der som før nævnt spiller en saa uhyre vigtig Rolle for al Livsvirksomhed, ikke alene som Næringsstof, men for Legemets hele Tilstand. I hvilken Grad de levende Væ- sener kan taale Vandmangel, skal vi straks komme tilbage til. Dyrker vi f. Eks. en Plante i destilleret Vand, vil vi se, at den ofte ret længe kan opretholde Livet her, og at den bl. a.