Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io5
netop Næringen i Mellemrummene mellem Maaltiderne, og Næ-
ringsoptagelsen kan da godt være uafbrudt, hvis disse Mellemrum
ikke bliver for lange.
Hvordan gaar det nu imidlertid, naar Organismen ikke udefra
faar Dækning for det Stof, der tabes?
Ja, vi vil her overalt ude i Naturen genfinde et Træk, som man
maaske ellers kunde mene skulde være et karakteristisk Tegn paa
Menneskets Snille og Omtanke fremfor andre Skabningers: at der i
gode Tider samles til Huse for at have noget at tære
paa i de daar lige. Selv den tavse, umælende Plante, som man
vel ikke endnu tør tillægge Bevidsthed eller Omtanke, er forsyn-
lig i saa Henseende. I Sommertiden optager f. Eks. Træerne
langt mere Næring, end de i Øjeblikket behøver til at underholde
Aandedræt, til at danne nye Organer, vokse i Tykkelse, sætte
Frugt osv., og denne Overflod opmagasinerer de i Stammens og
Røddernes Bark, Ved og Marv i saa koncentreret en Tilstand som
muligt, som Fedt, Stivelse, Æggehvidestof o. 1., De har da
noget at tære paa i Vintertiden og noget at danne Skud, Blade og
Blomster af under Løvspringet, før de har genoptaget næste Som-
mers Ernæringsvirksomhed. Mange toaarige Planter, som Gule-
rod, Pastinak og Cikorie, anvender den ene Sommer, hvori de
lever, til at samle saa megen Oplagsnæring som muligt, og denne
anbringes i en tyk, lang, ogsaa for Mennesker og Dyr næringsrig
Rod, hvorfor disse Planter, naar de dyrkes, i Reglen kun faar Lov
at leve den ene Sommer. Udstrækkes deres Liv til næste Vækst-
periode, vil vi se, at i denne bekymrer Planten sig ikke meget
for at samle ny Næring ind, men den udtømmer nu sin Rod for
derfra at danne Blomster og Frø, og naar dette er besørget, dør
den. Mangfoldige andre Planter samler ligeledes Forraad til Huse:
Kartoflen i sine underjordiske Stængelknolde, Vorterod-Ranunkel,
Georginen og en Mængde Gøgeurter i deres Ammerødder, der
skal tjene som Formeringsorganer, Følfod og Nælde i deres un-
derjordiske Rodstok osv. Og alle Planter sørger, ligesom Dyrene,
smukt lor deres Afkom ved i deres Frø at give den lille der
slumrende Kim en større eller mindre Mængde af Forraadsstof,
som den kan tære paa i de første Stadier af dens Udvikling fra
Spiringen af, saa længe den endnu ikke har faaet udviklet sine Er-
næringsorganer, Blade og Rødder, tilstrækkeligt til at kunne klare
sig paa egen Haand. Vi træffer her ganske samme Fænomener,
som f. Eks. Hønseægget frembyder, i hvilket Kyllingen under