Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

io5 netop Næringen i Mellemrummene mellem Maaltiderne, og Næ- ringsoptagelsen kan da godt være uafbrudt, hvis disse Mellemrum ikke bliver for lange. Hvordan gaar det nu imidlertid, naar Organismen ikke udefra faar Dækning for det Stof, der tabes? Ja, vi vil her overalt ude i Naturen genfinde et Træk, som man maaske ellers kunde mene skulde være et karakteristisk Tegn paa Menneskets Snille og Omtanke fremfor andre Skabningers: at der i gode Tider samles til Huse for at have noget at tære paa i de daar lige. Selv den tavse, umælende Plante, som man vel ikke endnu tør tillægge Bevidsthed eller Omtanke, er forsyn- lig i saa Henseende. I Sommertiden optager f. Eks. Træerne langt mere Næring, end de i Øjeblikket behøver til at underholde Aandedræt, til at danne nye Organer, vokse i Tykkelse, sætte Frugt osv., og denne Overflod opmagasinerer de i Stammens og Røddernes Bark, Ved og Marv i saa koncentreret en Tilstand som muligt, som Fedt, Stivelse, Æggehvidestof o. 1., De har da noget at tære paa i Vintertiden og noget at danne Skud, Blade og Blomster af under Løvspringet, før de har genoptaget næste Som- mers Ernæringsvirksomhed. Mange toaarige Planter, som Gule- rod, Pastinak og Cikorie, anvender den ene Sommer, hvori de lever, til at samle saa megen Oplagsnæring som muligt, og denne anbringes i en tyk, lang, ogsaa for Mennesker og Dyr næringsrig Rod, hvorfor disse Planter, naar de dyrkes, i Reglen kun faar Lov at leve den ene Sommer. Udstrækkes deres Liv til næste Vækst- periode, vil vi se, at i denne bekymrer Planten sig ikke meget for at samle ny Næring ind, men den udtømmer nu sin Rod for derfra at danne Blomster og Frø, og naar dette er besørget, dør den. Mangfoldige andre Planter samler ligeledes Forraad til Huse: Kartoflen i sine underjordiske Stængelknolde, Vorterod-Ranunkel, Georginen og en Mængde Gøgeurter i deres Ammerødder, der skal tjene som Formeringsorganer, Følfod og Nælde i deres un- derjordiske Rodstok osv. Og alle Planter sørger, ligesom Dyrene, smukt lor deres Afkom ved i deres Frø at give den lille der slumrende Kim en større eller mindre Mængde af Forraadsstof, som den kan tære paa i de første Stadier af dens Udvikling fra Spiringen af, saa længe den endnu ikke har faaet udviklet sine Er- næringsorganer, Blade og Rødder, tilstrækkeligt til at kunne klare sig paa egen Haand. Vi træffer her ganske samme Fænomener, som f. Eks. Hønseægget frembyder, i hvilket Kyllingen under