Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Overernærede Dyr og Planter kan saaledes i Virkeligheden blive sygelige Individer, i hvilke Livsmaskineriet ikke fungerer normalt. De bliver ikke, som man kunde tænke sig, de stærkeste Individer. Og de enkelte Næringsstoffer i Overflod kan udøve hver sin Virkning. Det er f. Eks. en kendt Sag, at en for rigelig Kvælstofgødning fremkalder en usædvanlig kraftig Udvikling af Blade og Stængler (det vegetative Apparat) hos Planter, under- tiden med helt andre Forgreningsmaader end de normale, men samtidig undertrykkes Forplantningsvirksomheden, saa Blomster og Frugter kun mangelfuldt eller slet ikke udvikles. Og noget lignende kender man fra Dyreriget. Men det gaar ude i Naturen som i Menneskelivet, at det er forholdsvis meget faa Væsener, der faar for meget af Livsgoderne, og desværre kun altfor mange, der har for lidt. Det har derfor ogsaa en ulige større Interesse at undersøge, hvorledes Nærings- (og Vand-)mangel indvirker paa Organismen. Det er jo, som vi senere skal komme nærmere ind paa, saa- ledes, at Organismen til enhver Tid under Livsvirksomheden bruger Stof, og ved Aandedræt, Fordampning, Urinudskilning o. 1. lider store Tab deraf; der maa aldrig være helt slukket under Damp- kedlen, men der kan naturligvis arbejdes med forskellig Kraft. Det Stof, dei tabes, skal da erstattes igen — ved Nærings- optagelse. Men medens Stoftubet altid finder Sted, saa bliver Nærings- optagelsen otte afbrudt af Perioder, i hvilke den ganske simpelt er umulig. Da Planterne fordrer Lys for at optage og bearbejde Kulsyre, er denne Virksomhed standset om Natten, og da det i Regien er ved de grønne Blades Hjælp, den foregaar, er den helt afbrudt i de Perioder (Vinter og Tørtider), da mange Planter har afkastet deres Blade. I visse Perioder optager mange Dyr ingen eller utilstrækkelig Næring, som Insekter i Puppetilstandcn, Aale- liiivei tinder deres Vandring fra Oceanerne ind mod Kysterne, Hjortehanner i Biunsttiden, vintersovende Pattedyr, mens de sover osv., men ikke desto mindre bruges der dog stadig Stof af Dyrenes Legemet (se S. 107). I det daglige Liv synes Næringsoptagelsen hos Mennesket og de højere Dyr ogsaa at være afbrudt af Perioder, i hvilke der arbejdes, soves osv. Men her maa det erindres, at Indtagelse af Føde i Fordøjelseskanalen, i Mavesækken, ikke er det samme som Optagelse af Næring i Legemets Væv. Fra det Næringsdepot, den fyldte Fordøjelseskanal repræsenterer, optages