Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

■■sags 103 kan en skæbne- for stor grønne Da Næringen skal optages ved en aktiv Indgriben fra Organ- ismens Side, har denne det til en vis Grad i sin Magt at sige Nej til for meget. Men hvad enten Modstanden mod Fristelserne i saa Henseende ikke altid er tilstrækkelig stor, eller Organismen faktisk værger sig imod Optagelse af overflødig Næring, overvældende Rigdom herpaa dog i flere Tilfælde blive svanger baade paa den ene og den anden Maade. Der er allerede nævnet Eksempler paa, hvorledes en Koncentration af Næringssalte gør det umuligt for de Planter at optage disse. Mange Landmænd har gjort den sørge- lige Erfaring, at for rigelig Gødning med Chilesalpeter eller andre let opløselige Gødningssalte kan faa ganske den modsatte Virkning af den tilsigtede, hvis der ikke er tilstrækkeligt Vand i Jorden til at fremkalde en passende Fortynding af dem. Planterne gaar da ligefrem til Grunde. For Gærsvampen, hvis Hovednæringsmiddel er Sukker, vil en for stærk Koncentration heraf (paa 20 °/0—3° °/o eller derover) ogsaa ganske standse denne lille Plantes Livsvirk- somhed, og mange lignende Eksempler kunde nævnes. Dog er den skadelige Virkning i disse Tilfælde ikke nogen Følge af, at Organismerne forspiser sig; det er tværtimod oftest saaledes, at de kommer til at sulte, fordi de ikke kan optage Næringen i saa kraftige Doser. Og mange andre skadelige indirekte Følger kan dette Forhol medføre. Det er med mange Stoffer saadan, at me- dens de i svage Styrker kan være Næringsmidler, kan de i større Mængder blive Gifte. Dette er bl. a. ogsaa Tilfældet med den saa livligt diskuterede Alkohol. Det maa nemlig nu betragtes som bevist, at dette Stof virkelig i Organismen (ogsaa den menne- skelige) kan udnyttes som Næringsstof og forbrænde paa samme Maade som Kulhydrater og Fedtstoffer, men det har den uheldige Egenskab i en vis Koncentration tillige at være en farlig Gift, del- let kommer til at gøre mere Skade end Gavn. Det er jo endvidere ogsaa en bekendt Sag, at f. Eks. den menneskelige Organisme kun altfor ofte af en overflødig kraftig Kost, der indtages i Fordøjelseskanalen, optager meget mere, end den har Brug for, og at der heraf følger dels en Overan- strængelse og Svækkelse af Fordøjelsesorganerne, dels en Over- ernæring (med unaturlig Fedme o. 1.), dels et abnormt Stofskifte og endelig mange farlige Forgiftningstilfælde, der virker paa Nyrer, Nerver, osv.