Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

112 saa er det kun, hvor Vandet staar forholdsvis Fig. 74. En Skudspids af Sargassotang (Sargassum sub- repandum), der ved luftfyldte Blærer (x) holdes svæ- vende paa Vandet. saa det uhyre Tryk (i Atmosfære for hver 10 Meter), det udøver i større Dybder. En Livsfunktion som Transpirationen, der be- staar i Fordampning af Vand fra Legemets Overflade, kan jo al- deles ikke foregaa hos de Organismer, der lever under Vandet, og deres Stofskifte bliver derfor paa væsentlige Punkter meget forskelligt fra Landorganismernes. Det er saaledes forstaaeligt, at Opholdet i Vand maa medføre gennemgribende Ændringer i Or- ganismernes Bygning og Levevis. Hvad nu først Livet i de Vande (Have, Søer og Floder), hvor der aldrig finder nogen fuldstændig Udtørring Sted, angaar, lavt, at vi træffer i Bunden fasthæftede Planter, fordi Lyset i en vis Dybde bli- ver alt for svagt til at underholde Kul- syreassimilationen. I over 150 Meters Dybde vil det næppe være muligt for no- gen autotrof Plante at opretholde Livet i Længden, og Bundvegetation findes derfor ogsaa i Reglen kun i en vis Afstand fra Kysterne eller paa grundede Steder, næppe i over 30 Meters Dybde. Derimod kan man i dybe Indsøer, hvor Vandet er forholdsvis roligt, træffe mange højt udviklede fly- dende Blomsterplanter eller saadanne, der er i Stand til fra Bun- den at sende meget lange Skud og Bladstilke op til Overfladen. Men saa snart der kommer en Smule Bevægelse i Vandet, som ude paa de aabne Have og større Søer, gør Bølgeslaget dog saadanne Planters Trivsel umulig. Selv Sargassotangen (Fig. 74), der i saa store Masser træffes langt ude i Atlanterhavet, vokser egentlig ved Amerikas Kyster, hvorfra den bliver reven løs og gaar til Søs. Langt borte fra Kysterne, som forøvrigt ogsaa i Nærheden af disse, findes derimod umaadelige Mængder af frit svævende, ho- vedsageligt mikroskopiske Planter og Dyr, som man med et fælles Navn kalder Plankton, Svævet. Ved de uhyre Masser, hvori