Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

128 40° 12 X 2 = 24 50° 24 x 2 = 48 6o° 47 X 2 = 96 osv. Denne Kurve, der, eftersom Kvotienten var mindre eller større end 2, vilde faa et fladere eller stejlere Forløb, er bl. a. Udtryk for den saakaldte Van’t HoFF’ske Lov, der følges af de fleste ke- miske Reaktionshastigheder, og som kort kan udtrykkes derved, at disse for hver Temperaturstigning paa 100 multipliceres med Faktoren 2 eller 3 eller en anden nærliggende Størrelse, saaledes at Virkningerne altsaa relativt stiger langt stærkere end Tempera- turerne. Da det har vist sig, at denne Lov ogsaa delvis gælder for en stor Række Livsfunktioner, har den en betydelig biologisk Interesse. Man vil saaledes se, at Kurverne 3, 4 og 8 1 deres Forløb under Optimum i det væsentligste har samme Form som Kurve 2. og naar de senere bøjer ned mod Grundlinjen, kan dette opfattes som Udtryk for, at der indtræder Svækkelsestilstande eller modvirkende Processer, saaledes at det sidste Afsnit af Kniven bliver Resultatet af modsat virkende Kræfter. Kurve 8 er forøv- rigt Udtryk for en af de Virksomheder, der kan begynde med Temperaturer under o0, og vi skal da her nærmere angive de Tal, af hvilke den er konstrueret. Af følgende 2 horizontale tal- rækker angiver den nederste, hvor mange Milligram Kulsyre, der (i Forsøg af Gabrielle Matthæi) blev optagen pr. Time af 50 Ctm. Bladflade af Primus laurocerasus, naar Blade af denne Plante anbragtes i en kulsyrerig Atmosfære i Lys ved forskellige Tempe- raturer: Temp. -r-50 +9° ”° I5°- 23° 3*° 37° 40°,s 43° Mgr. Kulsyre 0,2 3,8 4«8 7,° I0>2 T5>7 23’8 T4’9 10,2 Naar Optimum her naaes ved 37 °> kan dette forklares derved, at i samme Grad som den stigende Temperatur i og for sig frem- skyndet Kulsyreoptagelsen, svækker den Bladgrøntlegemerne, til hvilke denne Proces er knyttet, og denne Svækkelse bliver særlig følelig, naar 370 er naaede. Forøvrigt synes det, at visse fysiologiske Processer, som t. Bks. Aandedrættet, intet egentligt Optimum har, men at de stiger med Temperaturen lige indtil deres Maksimum o: det Tidspunkt, da den paagældende Organisme eller Celle dør (se Kurverne 3 og 4). Af de i Fig. 84 afbildede Kurver, til hvilke der flere Gange 1 det