Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

130 høje — Varmegrader, paavirker Organismen, og hvorledes denne bliver i Stand til at værge sig imod dem. Vi skal nu se paa hver Ting for sig. De almindelige Temperaturkrav. Naar det i Almindelighed kun er indenfor saa snævre Tempe- raturgrænser som mellem c. o° og 40 °— 45 °, at Livsprocesserne kan holdes i Gang, saa hænger dette bl. a. sammen med, at Pro- toplasmaet i den levende Celle ved disse Yderpunkter undergaar rent fysiske Forandringer, som maa træde hindrende i Vejen for dets Virksomhed. Æggehvidestofferne, der udgør en saa væsent- lig Bestanddel af det, har nemlig den Egenskab, at de, rent bort- set fra Frysningsfænomener, kan løbe sammen, koagulere, saavel ved lavere som ved højere Temperaturer, og dette er en Proces, der langsomt kan begynde at foregaa ved ovennævnte Grænser. Da Æggehvidestofferne ikke er de samme i alle levende Celler, og da Koagulationsfænomenerne for en Del er afhængige af Tilstede- værelsen af andre Stoffer, og det vel maa antages, at alle mellem- liggende Temperaturer medfører forskellige Tilstandsformer i Pro- toplasmaet, har vi heri et lille Bidrag til Forstaaelsen af Tempera- turens ejendommelige Indvirkning paa Livsprocesserne. Forøvrigt findes der jo en Gruppe Organismer, de varm- blodige Hvirveldyr, hos hvilke de Grænser, indenfor hvilke deres normale Funktioner kan forløbe, er endnu meget snævrere end de nævnte, idet disse Dyr holder en ret konstant Egen- varme. Denne ligger i Reglen noget højere for Fugle (omkring 400 og derover) end for Pattedyr; for Menneskets Vedkommende som bekendt ved 37 °, der er Blodets normale Temperatur. Og Forholdet er jo dette, at hvis Temperaturen svinger blot en Grad eller to under eller over den for hvert Individ specifike Normal- temperatur, er dette et Tegn paa sygelige Tilstande, der for de højere Temperaturers Vedkommende betegnes ved Feber. En Feber paa omkring 400 er saaledes i høj Grad faretruende for et Menneskes Liv, og 41 0—42°, der vel er Maksimum for, hvad et Menneske overhovedet kan taale, vil i Reglen i Løbet af ganske kort Tid have Døden i Følge. Men paa den anden Side er netop de varmblodige Dyr for saa vidt mere uafhængige af Omgivelsernes Temperatur end de andre levende Væsener, som de, naar andre nødvendige Livskrav er op-