Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i36 Modstandskraft mod lave og høje Temperaturer. Om Organismerne kan taale, at deres Legeme eller Dele af det afkøles eller opvarmes til Temperaturer, der ligger ud over dem, ved hvilke Livsmaskineriet helt eller delvis kan holdes i Gang, beror ofte paa rent individuelle Ejendommeligheder, hvorfor syste- matisk nærstaaende Former kan udvise store Forskelligheder i saa Henseende. Men der er dog visse Grupper af Dyr og Planter, hos hvilke man paa Forhaand kan vente at finde større Modstands- kraft end hos andre. Som allerede tidligere paapeget, indtager de varmblodige Dyr en Særstilling baade overfor høje og lave Tem- peraturer i Omgivelserne, fordi de ved særlig Regulering af deres Livsvirksomhed er i Stand til at holde deres Legemstemperatur konstant selv under meget vekslende ydre Varmeforhold. Men paa den anden Side taaler de saa ogsaa mindre end andre Orga- nismer Svingninger i selve deres Legemstemperatur. - Af de koldblodige Dyr og Planterne viser nogle en overordentlig stor Modstandskraft mod særlig lave og undertiden ogsaa forholdsvis høje Temperaturer, men andre, der er tilpassede til Klimater og Omgivelser, hvor der er stor Ensartethed i Døgnets og Aarets Varmegrader, kan være meget følsomme mod større Sving- ninger heri (f. Eks. Krybdyr, Padder, mange Insekter og Planter fra Troperne og Havets Flora og Fauna, hvad enten det gælder de Organismer, der optræder i konstant koldt eller i noget var- mere Vand1)). I deres Virkninger er lave og høje Temperaturer udpræget for- skellige, og derfor vil vi behandle dem hver for sig. Og i hvilken Grad de levende Væsener kan taale store og hurtige Svingnin- ger i Temperaturen, er igen et særligt Spørgsmaal, som dog snart berører det ene, snart det andet af de nævnte mest. Lave Temperaturer. Ser vi bort fra de varmblodige Dyr, er der, som nævnt, mange Organismer, der bliver syge og dør, naar de udsættes for Temperaturer, der gaar nogle Grader under dem, ved hvilke de er vante til at leve, selv om de endnu ligger flere Grader over Vandets Frysepunkt. Deres Legeme svækkes af en i) Saaledes vil f. Eks. Dybhavsfisk, der trækkes op fra Atlanterhavets kun 30 varme Bundvand, i Reglen dø, mens de passerer de øvre, varmere, Vand- lag, medens Dyr fra Middelhavets 130 varme Bundvand kan tages le- vende op,