Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i37 eller anden Grund, der indtræder sygelige Tilstande (Forkølelse o. 1.), som efter Graden af Afkøling vel i nogle Tilfælde igen kan helbredes, men ogsaa ofte ender med Døden paa Grund af Stof- skifteforstyrrelsr eller Indtrængen af Snyltere, der faar Bugt med de ved Kulden svækkede Væv. Slige Svækkelses(Forkølelses)til- stande kan man ikke alene træffe hos Dyr, men ogsaa hos mange Planter, der af en forbigaaende kold Luftstrømning, f. Eks. ved at flyttes fra et Væksthus over i et andet, kan tage varig Skade eller dø. Flere tropiske Planter dør saaledes ved at udsættes for Tem- peraturer paa 20 til —J— 5 °. Og Forklaringen herpaa maa vel søges i saadanne Stofskifteforstyrrelser, der bryder den Harmoni mellem Livsfunktionerne, som er en nødvendig Betingelse for en normal Udvikling. Muligvis dannes der under saadanne Forhold ogsaa nogle for Planten giftige Stoffer. For andre Organismers Vedkommende ligger det afgørende for Kuldens Indvirkning paa dem deri, om Vævene fryser eller ej. Dette sker i Regelen først ved Temperaturer, der ligger lidt lavere end det rene Vands Frysepunkt, fordi Cellerne indeholder en Del Salte og andre opløste Stofler, der netop har den Virkning at ned- sætte Frysepunktet. Dette ligger for Safterne i en Kartoffelknold saaledes ved -4- i0 til ~ i,6°, i et Æble eller en Pære ved -f i,4 til i,9°, i en Vindrue ved -h 3,1°, i Løvblade af alm. Bønne ved -4- 0,8° til -H i,i°, men de paagældende Organer kan endda i Reglen taale at afkøles til endnu lavere Temperaturer (ved saakaldet Underafkøling), før Isdannelsen begynder; er denne først be- gyndt, sker den ogsaa meget pludselig, medens samtidig Tempera- turen stiger til Frysepunktet. De her nævnte Plantedele tilligemed f. Eks. Sukkerroer og andre Rodfrugter dør nu, saa snart det kommer til Isdannelse, men indtræder denne ikke, selv hvor Temperaturen ved Underafkøling er kommen under deres Fryse- punkt, overlever de i Reglen en saadan Afkøling. Endnu en Gruppe Organismer taaler at stivfryse og at afkøles mere eller mindre under deres Frysepunkt, men der synes dog for hver enkelt af dem at være en bestemt nedre Grænse for Temperaturen, ved hvilken Livet udslukkes. Raoult Pictet (1893) udsatte f. Eks. for lave Lufttemperaturer forskellige Dyr og fandt, at nogle Fisk kunde taale at stivfryse ved -4- 150 saa vidt, at de tilsvarende Dyr lod sig knuse til et Pulver; men ellers kiinde de ved Optøning leve op paany; blev de derimod afkølede til 20 °, døde de. Frøer taalte i hans Forsøg -4- 28°, Tusindben -n 50 °,