Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

148 Bølgebredde i (j. p. Svingninger pr. Sekund Blaat grupperer sig om Straaler paa c. 460 650 Billioner Indigo — — C. 430 700 — Violet — — — c. 410 730 — Yderste synlige violette Straaler .. . 350 860 Yderste ultraviolette Straaler i Sol- spektret 250 1200 — Yderste maalte ultraviolette Straaler 100 3000 — Det er altsaa kun Straaler, hvis Bølgebredder svinger mellem c. 760 og 350 der er synlige for et almindeligt menneskeligt Øje, og disse udgør kun en ringe Del af f. Eks. Sollysets samlede Straaler. Af de øvrige paavises de ultrarøde bedst ved de Varme- virkninger, de fremkalder, de ultraviolette ved en Række kemiske1) og biologiske Processer, som udløses ved dem. Derfor taler man tit om henholdsvis Varmestraaler (thermiske) og kemiske (aktiniske) Straaler, skønt alle andre Lysstraaler ogsaa har baade varmende og kemiske Egenskaber, og Maksimum for Sollysets Varmevirkning f. Eks. ligger i den gule Del af Spektret. Som vi senere skal se, har de ultraviolette Straaler en stor biologisk Interesse. Foruden at Straalerne kan forandre deres Retning (brydes) ved Overgangen fra et Stof til et andet, kan de ogsaa i forskellig Grad svækkes ved at indsuges (absorberes). Og endelig kan de helt eller delvis kastes tilbage (reflekteres) fra Overfladen af de Genstande, de træffer, hvilket da sker efter den Lov, at Udfalds- vinklen er lige saa stor som Indfaldsvinklen, maalt fra Normalen, der er en Linje vinkelret paa Genstandens Overflade, samt at den indfaldende og tilbagekastede Straale ligger i samme Plan som Normalen. Paa Absorption og Refleksion beror det Far veindtryk, som belyste Legemer giver. Medens alle Straaler i passende Blanding fremkalder den hvide Farve, vil en delvis Absorption eller Re- fleksion give visse Straaler Overvægten, saa de kommer til at be- stemme Farveindtrykket. Naar derfor hvidt Lys har passeret et mere eller mindre gennemsigtigt Legeme og derefter opfanges af et saakaldet Spektroskop (o: et Rør med en snæver Spalte, gen- nem hvilken Lyset kommer, og hvorefter Spalten betragtes gennem J) Det er bl. a. paa saadanne kemiske Virkninger, den fotografiske Teknik er baseret.