Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

149 et Prisme, som bryder og spreder Lysstraalerne), vil det ikke give et fuldstændigt (kontinuerligt) Spektrum, men visse Straalearter vil være svækkede eller forsvundne og derved fremkalde mørke Striber eller Baand i Spektret, saa dette bliver hvad man kalder et Absorptionsspektrum. Ja, selve Sollyset giver et saadant, naar det opfanges af vort Øje gennem et Spektroskop, ti udenom den glødende Solkugle findes en Mængde Stoffer (i dampformig Tilstand), der hver især indsuger bestemte Straalearter, hvilket giver sig til Kende som en stor Mængde mørke (Fraunhoferske) Linjer (Fig. 85). Og den Atmosfære, der omgiver Jorden, indsuger desuden en betydelig Mængde, især af blaa-violette, Straaler, saa Fig. 85. Den synlige Del af Sollysets Spektrum, hoferske Linjer. De mørke Striber er Fraun- Fig. 86. Absorptionsspektrum af Bladgrønt (Klorofyl). Tallene (der skal mul- tipliceres med 10) angiver Bølgebredderne, Bogstaverne Fraunhoferske Linjer. De mørkere Bælter er fremkomne ved Absorption af Lysstraaler. Sollyset i større Højder (f. Eks. paa Bjærgene) er meget rigere paa disse end ved Havets Overflade. Medens forskellige hvidglødende Legemer, som f. Eks. Drummonds Kalklys eller Glødenet i Auerske Brændere, giver uafbrudte (kontinuerlige) Spektre med alle synlige Straaler repræsenterede, vil det samme Lys efter at have passeret f. Eks. farvede Glas eller Opløsninger vise Absorptionsspektre, der karakteriserer netop de Stoffer, der har fremkaldt Absorptionen. Saaledes giver f. Eks. Blodets røde og Planternes grønne Farvestof (Fig. 86) for dem ganske karakteristiske Spektre, og naar vi vil søge en Forklaring paa det mærkelige og vigtige Forhold, at Planterne netop ved Hjælp af deres Bladgrønt er i Stand til at udnytte den Energi, der udsendes fra Sollyset, saa maa vi nøje undersøge,