Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i5o hvilke af dettes Straalearter det er, der indsuges, fordi vi mellem dem maa søge de i denne Forbindelse virksomme. Det er nemlig saa, at Straaleenergien kan omsættes i flere andre Energiformer, i elektrisk, i thermisk (Varme), i kemisk, i mekanisk, i hvad man kunde kalde biologisk Energi (se S. 18) m. m. Men selvfølgelig vil den da i tilsvarende Grad for- svinde som specifik Lysenergi. Og det er af største baade praktisk og teoretisk Interesse at forfølge og maale disse Omsætninger. Her møder der imidlertid Forskeren meget store Vanskelig- heder. Da det betragtes som givet, at det kun er de Lysstraaler, der bliver absorberede, som omsættes, søger man om muligt at bestemme, hvor meget af Lysenergien der er forsvunden ad den Vej. Og om dette end med nogenlunde Nøjagtighed lader sig gøre, hvor man f. Eks. kan fremkalde et Absorptionsspektrum, bliver det dog endnu en vanskelig Opgave at bestemme, hvor- ledes Omsætningen er foregaaet. Man kan vel maale de for vort Øje synlige Straalers lysende Evne ved at sammenligne dem med bestemte Normal-Lys, f. Eks. den saakaldte Hefner-Lampe, men . den Varmevirkning eller kemiske og biologiske Virkning, de samme Straaler udøver, kommer derved ikke i Betragtning. Er Talen om Lys, der indeholder Straaler af forskellig Bølgebredde, maa Straalernes forskellige Virkninger maales ved forskellige En- heder, og idet der da bliver Tale om den samlede Virkning af flere kvalitativt forskellige Straaler eller en indbyrdes Sammenlig- ning mellem disse, glipper enhver eksakt Maalemetode, saa vi i det højeste kan faa en relativ Nøjagtighed. Metoder, der søger at udtrykke Lysstyrken ved Varmevirkning eller kemiske Virkninger (her navnlig overfor den fotografiske Plade eller fotografisk Papir) vil saaledes altid kun give Maal for en Del af Lysenergien, og de kan let give Anledning til Fejlslutninger og Misforstaaelser. Eks- empelvis skal her kun nævnes, at man ofte har villet maale den Lysstyrke, der har Betydning for Planternes Kulsyreassimilation, ved det samme Lys’ Indvirkning paa fotografisk Papir. I første Tilfælde er det de røde og gule, i sidste de blaa-violette Straaler, der er særlig virksomme. Men det indbyrdes Forhold mellem disse Straalearter veksler, eftersom Solen staar højt eller lavt paa Himmelen, o: eftersom Lyset har et mindre eller større Luftlag, der fortrinsvis absorberer blaa-violette Straaler, at passere. Og lig- nende Fejlkilder er tilstede, om man paa den Maade vil maale Lysstyrken i Skyggen af grønne Blade, der i meget forskellig