Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
hele Naturens Husholdning, og hvorledes alle andre levende Væ-
senets Eksistens er afhængig af de grønne Planters Udnyttelse af
Lysenergien. Heraf giver de to store Kemikere, Tyskeren Liebig
og Franskmanden Dumas, i 1841—42 hver for sig en klar og be-
gejstret Fremstilling (se S. 15), og siden da har næppe nogen
tvivlet derom. Man saa da ogsaa, at de ikke grønne Planter og
Dyrene forholder sig til Lyset paa en ganske anden Maade, og de
følgende Aars Forskninger har derefter været beskæftiget med
nærmere at udrede Enkelthederne i Spørgsmaalet om Lysets for-
skelligartede biologiske Virkninger.
For de grønne Planter er Lyset — med enkelte Undtagelses-
tilfælde — en Nødvendighed til Dannelsen af selve det grønne
Farvestof, Bladgrøntet eller Klorofyllet, og dette er igen
en Betingelse for, at de kan udnytte Lyset ved deres Ernærings-
virksomhed. I Mørke eller for svagt Lys bliver Planterne ikke
grønne, men hvidlige eller gule, men paa den anden Side kan for
stærkt Lys ogsaa ødelægge del grønne Farvestof, der i det hele
taget er lidet bestandigt. I Virkeligheden foregaar der i den
levende Celle samtidig en stadig Nydannelse og Ødelæggelse af
Bladgrøntet under Lysets Indvirkning, og hver Planteart kræver
en ganske bestemt, passende Lysstyrke, for at der skal være Lige-
vægt mellem de to modsat virkende Processer. I Almindelighed
vil man træffe den dybeste og reneste grønne Farve hos saadanne
Planter, der er udsatte for et ikke alt for stærkt Lys, og mange
Skyggeplanter taaler jo overhovedet ikke direkte Sollys, fordi
dette hurtigt ødelægger deres Bladgrønt, der da antager gullige og
brunlige Farcer. En Følge heraf er saa ogsaa, at deres Evne til
at assimilere Kulsyre ophører, og at de efter nogen Tids For-
løb dør af Sult. Men ganske vist findes der mange Planter, der kan
taale og kræver saa stærkt Lys, som de overhovedet kan faa ude i
Naturen, og som døer, hvis de udsættes for Skygge. Hos Træer,
der har tætte Kroner, vil man f. Eks. ofte finde, at alle de Blade
og Sidegrene, der ikke kan komme i Berøring med direkte Sollys,
hurtigt dør bort, saa den inderste Del af Kronen bliver ganske blad-
løs. Enhver vil kunne overbevise sig herom ved Vandring i en
frodig dansk Skov, og her vil der tillige være rig Lejlighed til at
iagttage, hvorledes de forskellige Planter kæmper om Lyset (Bøgen
og Egen). I Bunden af en rigtig tæt, sluttet, Bøgeskov vil saa at
sige ingen grønne Planter kunne trives undtagen i det tidlige
Foraar, naar Bøgen endnu ikke er sprungen ud (Anemoner, Skov-