Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
157 hele Naturens Husholdning, og hvorledes alle andre levende Væ- senets Eksistens er afhængig af de grønne Planters Udnyttelse af Lysenergien. Heraf giver de to store Kemikere, Tyskeren Liebig og Franskmanden Dumas, i 1841—42 hver for sig en klar og be- gejstret Fremstilling (se S. 15), og siden da har næppe nogen tvivlet derom. Man saa da ogsaa, at de ikke grønne Planter og Dyrene forholder sig til Lyset paa en ganske anden Maade, og de følgende Aars Forskninger har derefter været beskæftiget med nærmere at udrede Enkelthederne i Spørgsmaalet om Lysets for- skelligartede biologiske Virkninger. For de grønne Planter er Lyset — med enkelte Undtagelses- tilfælde — en Nødvendighed til Dannelsen af selve det grønne Farvestof, Bladgrøntet eller Klorofyllet, og dette er igen en Betingelse for, at de kan udnytte Lyset ved deres Ernærings- virksomhed. I Mørke eller for svagt Lys bliver Planterne ikke grønne, men hvidlige eller gule, men paa den anden Side kan for stærkt Lys ogsaa ødelægge del grønne Farvestof, der i det hele taget er lidet bestandigt. I Virkeligheden foregaar der i den levende Celle samtidig en stadig Nydannelse og Ødelæggelse af Bladgrøntet under Lysets Indvirkning, og hver Planteart kræver en ganske bestemt, passende Lysstyrke, for at der skal være Lige- vægt mellem de to modsat virkende Processer. I Almindelighed vil man træffe den dybeste og reneste grønne Farve hos saadanne Planter, der er udsatte for et ikke alt for stærkt Lys, og mange Skyggeplanter taaler jo overhovedet ikke direkte Sollys, fordi dette hurtigt ødelægger deres Bladgrønt, der da antager gullige og brunlige Farcer. En Følge heraf er saa ogsaa, at deres Evne til at assimilere Kulsyre ophører, og at de efter nogen Tids For- løb dør af Sult. Men ganske vist findes der mange Planter, der kan taale og kræver saa stærkt Lys, som de overhovedet kan faa ude i Naturen, og som døer, hvis de udsættes for Skygge. Hos Træer, der har tætte Kroner, vil man f. Eks. ofte finde, at alle de Blade og Sidegrene, der ikke kan komme i Berøring med direkte Sollys, hurtigt dør bort, saa den inderste Del af Kronen bliver ganske blad- løs. Enhver vil kunne overbevise sig herom ved Vandring i en frodig dansk Skov, og her vil der tillige være rig Lejlighed til at iagttage, hvorledes de forskellige Planter kæmper om Lyset (Bøgen og Egen). I Bunden af en rigtig tæt, sluttet, Bøgeskov vil saa at sige ingen grønne Planter kunne trives undtagen i det tidlige Foraar, naar Bøgen endnu ikke er sprungen ud (Anemoner, Skov-