Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i58
mærker m. fl.). Staar Træerne derimod ikke alt for tæt, vil
Bøgeskovens Bund hele Sommeren igennem være bedækket med
et smukt grønt Tæppe (af Skovsyre, Bregner, forskellige Mosser
osv.). Men hugges der lyst, saa Solstraalerne direkte naar Bun-
den, vil disse Skyggeplanter forsvinde og afløses af en Mængde
andre, solelskende, Former som Græsser, Hindbær, Gederams, Pri-
mula, Dueurt m, fl. Disse Forhold, der er betinget af Pliinternes
Tilpassethed til forskellige Lysstyrker, vil mange andre Steder i
Naturen gøre sig gældende. Bakkeskrænter, der hælder mod
Nord, vil saaledes ofte have en helt anden Flora end de, der
vender mod Syd, og paa denne Maade kan Skraaningerne af en
Hulvej eller en Jærnbanegennemskæring, der gaar i Retning
Øst—Vest, blive udpræget forskellige. De Alger, Mosser og Lav-
arter, der lever paa Træstammer, kan ligeledes fortrinsvis holde
til enten paa Nordsiden eller paa en af de Sider, der modtager
direkte Sollys. Og for Stueplanternes Vedkommende bliver, som
bekendt, Vinduernes Retning mod Verdenshjørnerne, Planternes
Afstand fra Vinduet, deres indbyrdes Arrangement osv. bestem-
mende for, hvilke Arter man kan faa til at trives og blomstre.
I de nævnte Tilfælde er det hovedsagelig Lysstyrken og
den Tid af Døgnet, Lyset har Lejlighed til at virke, som bliver
den afgørende Faktor for Plantevæksten. Det samme er Tilfældet
i de korte, mørke Efteraars- og Vintermaaneder, da de fleste af
vore Stueplanter sulter af Lysmangel, men her vil forøvrigt den
geografiske Beliggenhed, af hvilken Dagens Længde og Solstraa-
lernes Vinkel mod Jordoverfladen er afhængig, blive af største
Betydning. Omvendt vil Polarlandenes lange, til visse Tider uaf-
brudte Dag tillade en overordentlig stærk Udnyttelse af Lysener-
gien, hvor Temperatur, Vindforhold o. 1. ikke er alt for ugunstige,
og i Overensstemmelse hermed er Polarplanternes hurtige Udvik-
ling i den korte Sommer ogsaa et bekendt Faktum. Hvilke
andre Faktorer, der her muligvis spiller en Rolle, vil nedenfor
blive beiørt. At Plantevækstens Fordeling i forskellige Dybder af
Vandet hænger sammen med den Lysmængde, der trænger ned
igennem dette, er tidligere omtalt (se S. 112).
Men det er dog ikke alene Lysstyrken, der er afgørende for
Planternes Trivsel. Ogsaa Lysets Kvalitet har i saa Henseende
den største Betydning. Ved at anbringe Planter under farvet
Glas, bag Skærme af farvede Opløsninger (omsluttede af Glas-
vægge), dier i Lys, hvis Straaler er brudte og spredte gennem et