Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

159 Prisme eller Gitter, har man opdaget, at det er særlig de røde og gule, synlige Straaler, som har Betydning for Bladgrøntdan- nelse og Kulsyreassimilation, medens de blaa og violette Straaler i flere Henseender snarere virker skadeligt paa Planternes Trivsel (se nedenfor). Om en slig Forskelligartethed i Lysets Sammensætning kan der nu ogsaa meget godt blive Tale ude i Naturen, hvor Sol- straalerne maa passere forskellige Medier, før de naar Planterne. Selve Luftlaget indsuger en ikke ubetydelig Del af navnlig de blaa og violette Straaler, og dette kommer da til at gøre sig for- skelligt gældende, efter som Luftlaget er tykt (i Højde med Ha- vets Overflade) eller tyndt (oppe paa' Bjærgene), eller eftersom Solstraalerne falder med rette eller skæve Vinkler mod Jordover- fladen, i hvilket den geografiske Beliggenhed og Solhøjden paa forskellige Tider af Dagen griber ind. Luften kan tillige være mere eller mindre mættet med Vanddampe, der ogsaa absorberer en Del af Lysstraalerne (navnlig de røde), og Skydækket, Luftens Indhold af Støv, Refleksen fra Skyerne osv. kan give Lyset for- skellig Sammensætning. De Lysstraaler, der trænger dybest ned i Vandet, er fortrinsvis de grønne og blaa, medens de vigtige røde og gule holdes tilbage af de øvre Vandlag. Og endelig er det jo hovedsagelig grønne Straaler, der naar igennem et Løv- dække, og som de Blade og Planter, der staar i andres Skygge, maa nøjes med. Man vil herefter forstaa, hvorledes der sættes Grænser for Planternes Udbredelse, og hvilken Betydning de enkelte Arters mulige Evne til at udnytte forskellige Straalearter har for deres Eksi- stens paa et givet Sted. Helt uden Betydning for Kulsyreassimila- tionen synes de blaa og violette Straaler nemlig ikke at være. Der hersker imidlertid paa dette Omraade nogen Uenighed, der maaske delvis kan finde sin Forklaring i Forskelligheder hos de Planter, med hvilke man har eksperimenteret. Men hvad alle i Øjeblikket er enige om, er, at det kun er de Straaler, der kan opfattes af det menneskelige Øje, der har Betydning for Planternes Ernæring. Og da saadanne Straaler jo ikke alene udsendes fra Sollyset, men ogsaa af talrige kunstige Lyskilder, vil disse, naar man tager For- holdsregler mod deres mulige store Rigdom paa skadelige Straale- arter, ogsaa kunne anvendes til Fremelskning af Planter og faa Betydning f. Eks. ved elektrisk Belysning i Drivhuse.