Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i62
tagne derover, ofte belemrede med saa mange Fejlkilder, at de op-
fordrer til stor Varsomhed med Tydningen af Resultaterne, men
umiddelbare Iagttagelser og praktiske Erfaringer, der taler til Gunst
for en saadan Opfattelse, foreligger i saa stor Mængde, at man
ikke kan se bort fra dem.
Vi ved saaledes med Sikkerhed, at Lys er nødvendigt
for den normale Udvikling og Udformning af forskel-
lige Organer baade hos Dyr og Planter. En ellers blad-
grøntførende Plante, der udvikler sig i Mørke, synes vel her at
vokse hurtigere (se nedenfor om Lysets væksthæmmende Ind-
flydelse), men den indre og ydre Udformning af Organerne bliver
en saadan, at den paa forskellig Maade nedsætter Plantens Mod-
standskraft mod skadelige ydre Paavirkninger og derfor maa kaldes
en sygelig. Dette gælder f. Eks. Udformningen af de mekaniske
Elementer (Støttevæv), der skal afstive Planten, og som i Mørke
bliver altfor svage. Desuden indtræder der ofte et Misforhold
mellem Udviklingen af Stængler og Blade; og Lysblade er ofte
tykkere og af en anden anatomisk Bygning end Skyggeblade paa
samme Plante. Noget lignende kan endogsaa gælde for bladgrønt-
frie Planter, som Paddehatte, hvis Hat i Mørke kun udvikles i
meget ringe Grad, medens Stokken bliver meget længere end nor-
malt; eller for Dyr som Hydroidpolyper, der kun i Lys udvikler
de egentlige Polyper. Desuden synes Lys at være en Nødvendig-
hed for mange Forplantningsorganers og Fostres Udvik-
ling. Dette gælder f. Eks. Æg af Frøer og forskellige Snegle og
Fiske. Flere Svampe og Alger fruktificerer kun, og mange Plan-
ters Frø og Sporer spirer kun i Lys, eller naar de nogen Tid
efter en Udblødning har været udsatte for Belysning, f. Eks. Frø
af Mistelten og Tobak samt Sporer af visse Mosser og Bregner.
Det er jo ogsaa en bekendt Sag, hvorledes Lyset indirekte virker
i Forplantningens Tjeneste, dels ved at fremme Blomsterdan-
nelsen, der er afhængig af en rigelig Kulsyreassimilation, dels
ved at befordre Dannelsen af de smukke Farvestoffer
i Blomsterne, der særkender f. Eks. den alpine og den tropiske
Flora, og som i højeste Grad befordrer Insektbestøvningen; i
samme Retning virker ogsaa Udviklingen af Blomsters og
Frugters Duft og Aroma, der saa ofte staar i Forbindelse
med Belysningsforholdene. Fugles, Krybdyrs, Insekters og andre
Dyrs Farvepragt i den tropiske Natur skyldes sandsynligvis ogsaa
hovedsageligt det stærke Lys.