Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i85 pige Nedslag. Men begge disse Forklaringer synes at være enten utilstrækkelige eller ogsaa ganske misvisende. Mærkeligt nok synes Træernes Form ikke at være af saa stor Betydning, ti i saa Fald skulde man vente at finde de høje Gra- ner med deres fritstaaende spidse Topskud særligt udsatte for Lynfaren. Naar et Træ rammes, sker dette nemlig ikke altid i Toppen, men ofte først et Stykke nede paa Hovedstammen eller ogsaa gennem en af Sidegrenene. Lynet følger nu i Reglen det fugtige, ledningsdygtige Barklag og yngste Ved og fremkalder her Sprængninger, der kan være mere eller mindre voldsomme, kan føre til Afrivning og Bortslyngning af kraftige Grene, undertiden endogsaa til Brud paa Tværs af Stammen, og idet det følger Rød- derne ned i Jorden, kan det paa en karakteristisk Maade oprive denne. Men Antændelse eller blot Svidning af Træet er yderst sjældne, og større Træer gaar ikke altid ud ved Lynskader, selv om de er ramte flere Gange. Anderledes med Dyrene, der rammes af Lynet. De dør i de allerfleste Tilfælde deraf, enten fordi Nervesystemet ødelægges, eller Hjærtet rammes. Ja, man maa vel antage, at den kraftige elektriske Ladning fordeler sig til alle Legemets let ledende Or- ganer og kan bevirke mangehaande Forstyrrelser. Og ofte kan det iagttages, hvorledes Huden er sveden i Striber svarende til Lynets Vej. Nu til Dags rammes jo forøvrigt ogsaa hyppigt baade Dyr og Mennesker ved uforsætlig Berøring med højspændte elektriske Ledninger, overfor hvilke Dyr mærkeligt nok skal have en ret forskellig Modtagelighed. Og som bekendt anvendes den elek- triske Strøm i visse Lande ogsaa til Henrettelse af Mennesker. Det er imidlertid ikke altid, at de elektriske Spændinger i At- mosfæren giver sig saa voldsomme Udslag som Lyn og Torden, men man ved, at der ogsaa jævnligt foregaar svagere, saakaldte stille, Udladninger. St. Elmsilden, der i mørke Nætter — ogsaa otte om Vinteren — viser sig som lysende Buske fra spidse, fritstaaende Genstande eller Haarene af Dyr, hører herhen, og andre endnu stærkere Udladninger fra lavthængende Skyer, men uden Tordenbulder, er kendte. Og sikkert maa der ofte regnes med Udladninger saa svage, at de ikke giver Anledning til noget Lysfænomen. Ti skønt der vides meget lidt herom, er det en Kendsgerning, at mange Mennesker og Dyr er yderst følsomme for Atmosfærens elektriske Tilstand. Før og under et Tordenvejr bliver mange urolige og føler fysisk og psykisk Ubehag, antageligt