Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

184 naturligt ogsaa i høj Grad komme til at paavirke de levende Væ- sener, da Udladningerne meget ofte netop sker igennem dem. Det er tidligere (S. 160) omtalt, hvorledes svage elektriske Udlad- ninger synes at have en overordentlig gunstig Indflydelse paa Plantevæksten, men bliver disse Fænomener voldsommere, f. Eks. naar de fremtræder som Lynnedslag, kan de som bekendt blive skæbnesvangre for de Organismer, der rammes af dem. Og dette er mellem Aar og Dag ikke saa ganske faa. Bl. a. synes Træerne at øve en vis Tiltrækning paa Lynene, men de forskellige Træarter i ulige Grad. Og den Maade, paa hvilken de rammes, er forøvrigt ogsaa højst ejendommelig. Der hersker nogen Uenighed om, hvilke Træer der er mest udsatte for Lynnedslag, da Spørgsmaalet i sig selv ikke er saa let at af- gøre. Træartens Hyppighed, om den forekommer fritstaaende eller i sluttet Bestand, Blandingsforholdet med andre Træer, deres Højde osv. spiller med ind her. Men en Statistik, der er udar- bejdet for Fyrstendømmet Lippe-Detmolds Skovdistrikter, giver et Billede, der vistnok i Hovedsagen falder sammen med den gængse Opfattelse. Af 16988 Hektarer Skov var Bevoksningen Hektarer Af Lynet ramte Træer i Løbet af 16 Aar Pr. 100 Hek- tarer ramte Træer Forholdstal med Bøg = 1 Bøg 10609 47 0,44 1 Eg 2756 271 9,84 22,4 Gran 2426 40 1,65 3,8 Fyr 1090 83 7,61 17,3 Birk 107 5 4,67 IC,6 Desuden blev 26 andre Nedslag, fordelte paa indblandet Ask, Lærk, Poppel, Pil og Akacie, iagttagne, og sikkert er en Del svagere beskadigede Træer undgaaede Opmærksomheden. Det fremgaar af denne Statistik, at Eg, Fyr og Birk rammes langt hyppigere end Bøg og Gran, uden at man endnu sikkert kan angive Grunden dertil. Den Formodning er opstillet, at Egens og Fyrrens lange Pælerod skulde frembyde særlig gunstige Ledningsforhold ved at rage ned i Grundvandet (og Birken fore- kommer jo mest paa fugtig Jord), og nogle har ment at finde en Sammenhæng mellem Træernes Mangel paa Fedt og de hyp-