Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i8s
kunstigt at forøge Emanationsindholdet i saadanne Vande og der-
igennem radioaktivere hele Legemet.
Paa den menneskelige Hud virker Røntgen- og Radiumstraaler
paa lignende Maade, men ogsaa langt svagere end Lysstraaler, ved
at fremkalde Rødme, let Pigmentering, efterhaanden Betændelser og
Infiltrationer, og her, som for det meste, har Radiumstraalerne en be-
tydelig kraftigere Virkning end Røntgenstraalerne. Disse sidste synes
dog i enkelte Tilfælde, f. Eks. overfor Hudsygdomme som Favus og
Psoriasis, at have en specifik gunstig Virkning. Og endelig maa
det ikke glemmes, hvilken uhyre stor Betydning for Lægekunsten
Røntgenfotograferingen har faaet til at paavise indre Svulster,
Benbrud, fremmede Legemers (Kuglers, Naales o. 1.) Plads i Lege-
met m. m. Ved Hjælp heraf kan Diagnosen for mange Sygdomme
hurtigt og sikkert stilles, og Kirurgen hente en ypperlig Vejled-
ning ved Operationer.
Naturligvis har man ogsaa prøvet Røntgen- og Radiumstraa-
lernes Indvirkning paa Dyrs og Planters Trivsel i Almindelighed
og paa enkelte Livsvirksomheders Forløb i Særdeleshed, med det
Resultat, at der hersker en ret stor Forskellighed ni. H. t. Føl-
somheden overfor dem, og at de kan have en baade hæmmende
og fremmende Indflydelse paa vigtige Livsytringer. Mange lavere
Dyr, som Amøber og Infusionsdyr, kan endogsaa oplives ved en
kortvarig Bestraaling og skades først efter mange Timers Indvirk-
ning. Frø af Snerle, Brøndkarse og Hirse spirer hurtigere end
ellers, naar de bestraales, hvorimod Æg af Spolorm, Søpindsvin
og Silkespinderen hæmmes i deres Udvikling, og Larver af Sala-
mandre og Tudser misdannes derved. Hvis Kyllinger bestraales,
hæmmes Knogler og Fjer i deres Udvikling, og særlig Radium-
straaler hæmmer stærkt de højere Planter i deres Vækst. —
Der synes saaledes at være stor Lighed mellem Røntgen-, Ra-
dium- og de almindelige Lysstraalers Virkemaade. Men saa længe
man end ikke kender de førstes Bølgebredde og mulige Plads i
Spektret, er man langt fra at kunne give nogen Forklaring paa
deres Virkninger ud over den almindelige, at de, som Tilførsel af
Energi i Almindelighed, let forstyrrer Ligevægten i de labile le-
vende Molekuler.
Elektricitetens skadelige Indvirkning paa Organismerne. De
elektriske Spændinger, der kan herske i Atmosfæren, og de Ud-
ladninger, som kan finde Sted mellem denne og Jorden, vil ret