Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i82 Synteser (som ved Kulsyreassimilationen), og i hvert Fald gælder dette næppe for de blaa-ultraviolette Straalers Vedkommende. Røntgen-ogRadiumstraalernes Indvirkning paa de levende Væsener spiller næppe nogen nævneværdig Rolle ude i Naturen, selv om de her maaske optræder hyppigere, end man hidtil har fundet (se S. 152—53). Men da man lærte deres ejendommelige Evne til at gennemtrænge faste, uigennemsigtige Legemer at kende, og det samtidig konstateredes, at de ogsaa øvede en stærk Indvirkning paa den levende Organisme, vaktes der straks store Forhaabninger angaaende deres Anvendelighed til Helbredelse for Sygdomme o. 1. Man haabede navnlig ved Hjælp af dem at skulle blive i Stand til at ramme de sygdomsvækkende Snyltere, der tager Plads i Le- gemets Indre, hvor de almindelige Lysstraaler ikke naar hen. Men det gjaldt da først at faa afgjort, om de nu ogsaa som disse havde Evne til at dræbe Bakterier o. 1. skadelige Smaaorganismer, og dette helst uden i for høj Grad at skade Værtorganismens Celler. I saa Henseende maa det dog vist imidlertid siges, at man foreløbig er bleven dybt skuffet. Det har nemlig vist sig, at saavel Røntgen- som Radiumstraa- ler virker langt svagere udviklingshæmmende og dræbende paa Bakterier end Lysets ultraviolette Straaler, men at derimod visse Væv (de lymfoide) og Celler (som de hvide Blodlegemer) i det dyriske Legeme har en ganske specifik Følsomhed og ringe Mod- standsevne overfor dem. Forsøg med Mus og Marsvin har givet til Resultat, at allerede efter tre Timers Behandling med Røntgen- stråler begynder Celler i Milten, i Lymfekirtler og i Tarmfollik- ler at gaa til Grunde, og at Ødelæggelsen af disse er fuldstændig efter 24 Timers Forløb. Og Bestraaling af Testikler og Ovarier med Røntgen- og Radiumstraaler fører til Sterilitet hos Dyr, saa- ledes at der f. Eks. ingen udviklingsdygtige Sædlegemer findes i Sædsekretet. Fra disse o. 1. Forsøg har man dog naturligvis ikke Lov til at slutte, at de paagældende Straaler slet ingen Betydning skulde kunne faa for Behandlingen af indre Sygdomme. Forskellige Mi- neralvandes gunstige Virkning har man saaledes været tilbøjelig til at henføre til deres Indhold af Radiumemanation, og muligvis vil en nærmere Efterforskning heraf give mere lovende Resultater end dem, man hidtil har opnaaet, fordi man nu er i Stand til