Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

i88 Det er jo navnlig den fra Solen udstraalende Varme, der faar Vandet paa Jordens Overflade til at bevæge sig i Dampform op i Atmosfæren; men det Vand, der siver ned igennem Jordskorpen, kan ogsaa blive omsat til Damp ved Varmen fra Jordens Indre, hvorved Jordskælv, vulkanske Udbrud o. 1. Udfoldelse af vældig me- kanisk Energi kan indtræde. Og naar Vandet i Revner og Sprækker i Jorden eller i Organismernes saftfyldte Væv fryser til Is, sker Rum- fangsforøgelsen med en saadan Kraft, at henholdsvis Klippeblokke kan sprænges, Bjærgskred finde Sted, og de levende Vævs og Cellers Struktur ødelægges. De Vandmolekuler, der i Dampform er løf- tede højt op i Luften, vil desuden, naar de igen der fortættes til Regn eller Sne, udvikle stor mekanisk Kraft under deres Fald mod Jordoverfladen og deres videre Transport fra højt beliggende Steder gennem Floder og Vandfald mod Indsøer og Have. Og naar Sneen paa Bjærgene smelter ved Solvarmens Indvirkning, omsættes dens hvilende (potentielle) Energi i bevægende (kinetisk) Kraft, idet Vandet nu flyder ned ad Bjærgenes Sider og ligesom Regnen samler sig i Bække, Aaer og Floder. Ved Ændringer i Temperaturen og dermed i Luftens og Van- dets Vægtfylde indtræder de storslaaede Bevægelser i Atmosfæren og Havet, Vindene og Havstrømmene, som maaske mere end noget andet gør Opfattelsen af mekanisk Energi levende for os. Naar Luften opvarmes, udvider den sig, bliver lettere og stiger til Vejrs, og sker dette lokalt, dannes der et Vindcentrum, et Minimum, mod hvilket den koldere Luft blæser fra alle Sider. Til visse Tider af Aaret indtræder der næsten konstante Tempe- raturforskelligheder, navnlig mellem Fastlandene og Havene, og som Følge heraf indtræder da ogsaa regelmæssige Vinde som Pas- saterne o. a., der blæser i en bestemt Retning i bestemte Maane- der af Aaret. Men forøvrigt er det jo en bekendt Sag, hvorledes baade Vindstyrken og Vindretningen kan veksle til Stadighed, om end med en vis Lovmæssighed, paa mangfoldige Steder af Jorden, og navnlig i Bjærgegne indtræder der ofte ganske pludseligt vold- somme Vinde (Føhner), der kan rase paa et ret begrænset Øm- raade. Det er ogsaa hovedsageligt Vindene og Temperaturdifferenser i Vandmasserne, som betinger Havstrømmene, men disse løber dog med langt større Regelmæssighed, baade hvad Farten og Retningen angaar, end Vindene. Og det er næppe saa meget i Kraft af deres mekaniske Virkninger, de faar Betydning for Organismerne —