Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
omend de naturligvis ogsaa herigennem øver stor Indflydelse paa
disses Vandringer og Udbredelse — som ved deres øvrige Egen-
skaber (deres særegne Temperatur og Saltholdighed). Men der-
imod er der en anden Slags Bevægelse i Vandet, den af Vinden
foraarsagede Bølgebevægelse og navnlig Brændingen ved
Kysterne, der faar Betydning for Dyre- og Plantelivet ved deres
mekaniske Virkninger.
Endelig kan den enkelte Organisme i høj Grad blive paavir-
ket af de mekaniske Kræfter, som andre Organismer
producerer, eller, rettere sagt, der maa ogsaa regnes med den
rent mekaniske Paavirkning, de forskellige Organismer udøver paa
hinanden.
Under Omtalen af de enkelte mekaniske Kraftformers Indfly-
delse paa Organismen vil det være umuligt at holde deres sekun-
dære Virkninger ude, saaledes f. Eks. Vindens fordampningspaa-
skyndende og afkølende Indflydelse, der inaaske kan være langt
mere afgørende end dens mekaniske Virkninger, og i den føl-
gende Behandling af de enkelte her nævnte mekaniske Kræfter
vil derfor ogsaa saadanne vigtige ledsagende Faktorer blive berørte.
Tyngde og ydre Tryk.
Paa Grund af Jordens Tiltrækning eller Tyngden vil alle Organis-
mer være bundne til dens faste Overflade eller til de allerøverste
løsere Jordlag, med mindre deres Vægtfylde er saa ringe, at de kan
bæres oppe af de Vandmasser, der bedækker store Dele af Jorden,
eller de ved særegne Flyde-, Svømme- eller Flyveorganer er i
Stand til selv at holde sig svævende i eller paa Vandet eller i Luf-
ten. Der gives næppe nogen Organisme, hvis Vægtfylde er
mindre end den atmosfæriske Lufts, saa for at den skal kunne
hæves op i denne, maa den enten selv foretage Bevægelser (o:
producere mekanisk Energi), eller den maa være saaledes udstyret,
at den kan lade sig rive med af Luftstrømninger. Er det sidste
Tilfældet, vil den derfor altid i fuldkommen stille Luft falde mod
Jorden. Derimod er der mange Dyr og Planter, hvis Vægt-
fylde er mindre end Vandets, navnlig det saltholdige Havvands,
og de forekommer derfor ogsaa naturligt i og paa dettes Overflade
som saakaldet Svæv (Plankton, se S. 112 og senere). Og i det
hele taget vil det være langt lettere, o: kræve meget mindre me-
kanisk Kraft, for en Organisme at hæve sig op i det forholdsvis