Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

190 tunge Vand end i den lette atmosfæriske Luft. De fleste levende Væseners Vægtfylde er kun lidet større end Vandets, men dettes er næsten 800 (nøjagtigere 773) Gange større end Luftens. For at hæve sig op i denne, som Fugle, Insekter og enkelte Øgler, Fiske og Pattedyr er i Stand til, kræves der dels særlige Flyve- apparater (Vinger) med meget store Flader, dels Udfoldelsen af en vældig Muskelkraft, og som oftest er de paagældende Dyrs Le- gemer endda yderligere udstyrede med luftfyldte Rum (hule Knog- ler, Luftsække o. 1.), hvorved deres Vægtfylde betydeligt for- mindskes. Noget anderledes forholder det sig med den fremadskridende Be- vægelse i Luften og i Vandet. Her bliver den ringe Modstand, som den rolige Luft frembyder i Forhold til Vandets, nærmest en Fordel for »Luft«- og Landorganismerne. De sidste (o: de ikke flyvende) har jo ogsaa Luftens Modstand at regne med under deres Bevægelser, men for at bryde den er dog intet bestemt Princip i deres Legemsbygning saaledes gennemført som f. Eks. hos de svømmende Vandorgan- ismer. Disses Legeme er næsten altid spidst kileformet, og da enten vertikalt (som en Baad) eller horizontalt fladtrykt og uden Fremragninger, der ikke kan lægges ganske tæt ind til Legemet. Hos de Dyr, der flyver meget hurtigt, som f. Eks. Fuglene, vil man finde en lignende spids, baadformet Legemsform, og Tilløb til en saadan kan ogsaa iagttages hos hurtigt løbende Dyr (Myn- der, Gazeller o. 1.). De Organismerne omgivende Mediers Vægtfylde, der jo igen er et Udtryk for den Kraft, med hvilken disse tiltrækkes af Jor- den, griber saaledes dybt ind i Organismernes Legemsbygning og i deres Evne til at bevæge sig fra Stedet. Men ogsaa paa anden Maade paavirkes disse af Tyngdekraften. Af Cellens Bestanddele vil de mere vægtfyldige (Cellekærne, Krystaller, Stivelsekorn o. 1.) have en Tendens til at synke ned gennem det tyndflydende Cytoplasma i Tyngdekraftens Retning, og dette kan muligvis udløse Pirringer af forskellig Art. Og selve den Retning, i hvilken den fastsiddende Plante vokser, i mange Tilfælde ogsaa den, i hvilken fritbevægelige Mikroorganismer be- væger sig, kan være bestemt af Tyngdekraften. Det er nemlig i Virkeligheden denne, der faar Planternes overjordiske Hovedskud til at vokse lodret opad, altsaa lige modsat Tyngdekraftens Ret- ning (negativ Geotropism e), og Hovedroden til at vokse nedad (positiv Geotropisme), ja endog den, der faar de for-