Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
dræber dem (se Noten S. 136). Ti Trykforskellighederne kan,
som før nævnt, forholdsvis hurtigt udlignes.
Der er udført en hel Række Undersøgelser over, hvorledes
Vandtryksforøgelser og -formindskelser virker paa forskellige Dyr
og Bakterier, især af Franskmanden Regnard og hans Elever. De
frembragte kunstige Tryk paa indtil 1000 Atmosfærer ved Hjælp
af en hydraulisk Presse og iagttog, hvorledes forskellige Dyr og
Bakterier samt disses enkelte Livsfunktioner lod sig paavirke af
Stigning og Fald i Trykket. Orme, Bløddyr, Krebsdyr og Ak-
tinier (Søanemoner) forøgede deres Volumen og Vægt ved Vand-
optagelse i Vævene meget betydeligt under stigende Tryk, Søane-
monerne f. Eks. indtil det dobbelte, hvis Trykket i Løbet af en
Time bragtes op til 1000 Atmosfærer. Men alle Livsvirksomheder
syntes forøvrigt at standse ved det høje Tryk, uden at dog Livet
udsluktes, hvis der kun anvendtes en kort Forsøgstid. Ved atter
at formindske Trykket, kunde Dyrene »vaagne til Liv« igen i
Løbet af en 5—6 Timer, og deres Rumfang tog da igen lidt efter
lidt af. — Udsatte man Frømuskler for Tryk paa 600 Atmosfærer,
forøgedes deres Rumfang ogsaa betydeligt ved Vandoptagelse, og
allerede ved 400 Atmosfærer var de bievne saa stive og ubevæge-
lige, at de ikke lod sig pirre til Sammentrækning selv af den
stærkeste galvaniske Strøm. Infusorier som Vorticeller, Paramæcium
og Colpidium Colpoda (Fig. 72) indstillede deres Fimrebevægelser
allerede efter 10 Minutters Forløb ved 600 Atmosfærer, og Reg-
nard mente tillige at have iagttaget, at Gærsvampe og Bakterier
hørte op med deres Gæringsvirksomhed ved Tryk mellem 400 og
700 Atmosfærer. Herefter skulde der paa store Havdybder slet ikke
fbregaa Gærings- og Forrådnelsesprocesser. Han bygger da paa disse
Undersøgelser en Teori, som dog vist næppe er rigtig, om, at
høje Tryk ligesom meget lave Temperaturer skal bringe Livet i
en Dvaletilstand, fra hvilken det igen kan bringes til at pulsere
paa sædvanlig Maade, hvis Trykkene ikke faar Lov at virke i læn-
gere Tid; ti i saa Tilfælde synes de altid at have Døden til
Følge.
Andre Forskere (Roger, Certes) er imidlertid komne til noget
andre Resultater, i hvert Fald for Bakteriers Vedkommende. De
paastaar, at Forraadnelsesbakterier fortsætter uforstyrret deres Livs-
virksomhed ved Tryk paa 300—500 Atmosfærer, og at Miltbrand-
sporer hverken mister deres Virulens (Evne til at fremkalde Milt-
brand) eller deres Spiredygtighed ved 24 Timers Ophold under