Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Paa flere Maader kommer Absorptionsfænomenerne til at spille
en overordentlig vigtig Rolle for de levende Væsener. Alle Or-
ganismer, der lever under Vandet, er saaledes henviste til ved deres
Aandedræt at benytte den Ilt og ved deres Kulsyreassimilation den
Kulsyre, der er absorberede af Vandet. Det er da vigtigt, at disse
Luftarter absorberes i et andet Forhold end det, hvori de findes
i Atmosfæren. Og under Optagelsen og Transporten af disse
Luftarter i og gennem det levende vandrige Protoplasma træder
Absorptionen igen i Funktion. De Organismer, der er i Stand
til at binde Luftens frie Kvælstof, bliver ogsaa først dette, naar
denne Luftart ved Absorption trænger ind i Cellen. Men sam-
tidig maa der ogsaa regnes med Dift'usionsfænomener, der i flere
Henseender er beslægtede med Absorptionen. —
Hvad man almindeligt kalder J o r dbund ens Absorptions-
evne overfor opløste mineralske Plantenæringsstoffer (Ammoniak,
Kali og Fosforsyre), er i Virkeligheden hovedsageligt et kemisk
Fænomen, der vil finde Omtale i næste Afsnit.
Diffusion og Osmose1). Smaadelene (Molekuler og Ioner) i
forskellige Luftarter, Vædsker og Opløsninger af faste Stoffer har
den Tilbøjelighed, naar de (f. Eks. forskellige Luftarter eller for-
skellige Vædsker) kommer i Berøring med hinanden indbyrdes
eller med faste (ikke opløste) Stoffer, at fordele sig ligeligt over
det Rumfang, der staar til deres Disposition, hvorunder de da og-
saa ofte trænger sig igennem adskillende Lag eller faste Vægge,
som tillader deres Passage. Disse Bevægelser kaldes Diffusion
og Di osmose og kommer i Stand ved de mekaniske Kræfter,
hvormed Smaadelene paavirker hverandre.
Indføres f. Eks. flere Luftarter af forskellig Vægtfylde i samme
Beholder, vil de efter nogen Tids Forløb have fordelt sig ligeligt
overalt i denne uden Hensyn til deres Vægt. Eller hældes Vand
forsigtigt over en tungere Opløsning af et farvet Salt, kan de to
Vædskeoverflader vel i Begyndelsen være skarpt afgrænsede mod
hinanden, men snart efter vil Saltets Smaadele kunne ses vandre
opad (til Trods for Tyngden) i Vandet og dette nedad imellem
*) En detailleret Fremstilling og Begrundelse af de overordentlig vigtige
Love, efter hvilke disse Kræfter virker, vilde føre alt for vidt ud over
denne Bogs Rammer. Der skal da her kun fremdrages nogle almindelige
Forhold, medens der forøvrigt desangaaende maa henvises til fysiske, ke-
miske og fysiologiske Lære- og Haandbøger.