Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

207 B. Ved Vægtfylde- og Rumfangsforandringer indenfor samme Til- standsform. Luftstrømninger og Vinde. Som før nævnt bevirker Opvarm- ning og dermed følgende Rumfangsforøgelse (Vægtfyldeformind- skelse) af Luften Strømninger i denne, dels opadgaaende, der hvor Minimum’et hersker, dels horizontale, fra Steder med høje til Steder med lave Lufttryk. Efter Differensen mellem disse og efter Afstandene fra Vindcentret svinger Vindenes Hastighed og dermed den mekaniske Kraft, hvormed de virker. Under heftige tropiske Storme er Vindhastigheden ofte 35—50 Meter pr. Sekund, under Stormen 1. og 2. Juledag 1902 her i Danmark var Hastigheden af enkelte Vindstød 35 Meter, hvilket dog er en ganske usædvan- lig under vore Breddegrader. Men selv om det er, hvad man kalder stille Vejr, vil der dog altid være vertikale Strømninger i Atmosfæren, stærke nok til at føre mikroskopiske, indtørrede Kim (af Bakterier, Svampe, Bregnesporer, Infusorier, Hjuldyr o. 1.) i Vejret, og en Række forskellige Luftstrømninger fremkaldes des- uden ved Dyrenes og Maskiners Bevægelser, ved Lufttræk gennem Skorstene osv., saa man — i med Dyr og Mennesker beboede Rum i hvert Fald — aldrig kan regne med fuldkommen Luft- stille. Det mekaniske Tryk, Vindene udøver, vokser omtrent med Kvadratet paa Vindhastigheden, men afhænger dog ogsaa af Luf- tens Tæthed, saa det aftager med Højden. Imidlertid stiger Vind- hastigheden ogsaa med Højden over Jordoverfladen eller Havet. I en Højde af 15,2 Meter fandt Stevenson den i Reglen 3 Gange større end ved Jordoverfladen, og ved Eiffeltaarnets Top er den (efter Angot) 4 Gange større end i 21 Meters Højde. Disse Regler gælder dog næppe almindeligt og i hvert Fald ikke for Bjærgegnene, hvor Niveauforholdene og andre Faktorer kommer til at modificere Vindstyrken. Ude over de aabne Have er den langt kraftigere end inde over Land, og den aftager her desuden med Afstanden fra Kysterne. De forskellige Grader i Vindstyrken udtrykkes ved særlige Be- tegnelser. Tilsøs anvendes den Beaufort’ske Skala, der med Tal angiver 12 Styrkegrader, som, tagne to og to sammen, om- trentlig kommer til at svare til den almindeligt anvendte Land- skala. Omstaaende Tabel giver en Sammenstilling af Forholdet mellem Hastighed, Tryk og andre mekaniske Virkninger.