Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

TFT" - z H 208 Beauforts Skala Vindha- stighed i Meter pr. Sek. Vindtryk i Kgr. pr. □- Meter Landskala Betegnelse Umiddelbare mekaniske Virkninger 0 0—1,5 0,3 Stille Røgen stiger lige i Vejret. 1 3>? 6 1,5 | 4,-t j Svag Kuling Kan netop mærkes ved Følesansen. Bevæger en Vimpel og Bladene paa Træerne. Q 7.8 1 12,2 J Bevæger Bladene og de svagere Grene 3 4 10 Frisk — paa Træerne. Retter en Vimpel lige ud. 5 12,5 19 1 Stiv — Bevæger de kraftigere Grene paa 6 15 27,< / paa Træerne. 7 18 40 ) Haard — Bevæger store Grene og svagere Stam- 8 21,5 56 / 76 1 mer. Hæmmer Bevægelser i det Fri. Træernes Hovedstammer rystes. 9 10 11 25 29 33.5 Storm Orkan Grene og svagere Træer knækkes. Mindre Ødelæggelse paa Bygninger. Tagene rives af Husene, eller disse vælter. Kraftige Træer knækkes i°3 | 137 l 12 40 195 J eller rykkes op. Maader kommer Vindene til saavel direkte mangfoldige Paa som indirekte at faa Betydning for Organismerne gennem deres mekaniske Virkninger, og herpaa skal der i det følgende gives en Række Eksempler. Da Vindene eller i hvert Fald svagere Luftstrømninger hører til de stadigt virkende Faktorer omkring paa Jorden, er mange Organismer, særlig Planter, indrettede paa at udnytte dem til vig- tige Livsfunktioner. Ja, det er ikke for meget sagt, at de hører med til mange Planters uundværlige Livskrav. Det er nemlig gennem dem, at Blomsternes Bestøvning for en stor Del besørges. Talrige Plantearter eller hele Familier og Ordener, som Græsserne, Naale- og Rakletræer er »Vindbestøvere«, og det er ganske paafaldende, hvorledes disse er overvejende paa Steder, hvor Vindene blæser hyppigt og uhindret, medens de mangler, hvor der er mere rolig Luft. Paa Græssletter, paa aabne Øer, blandt Sumpplanter og høje Træer o. 1. vil man finde forholdsvis mange Vindbestøvere, medens Buske og Urter i Skovbunden hovedsage- ligt er henviste til Insektbestøvning.