Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

 214 terne, findes der saa at sige heller ingen Vegetation af større Planter. Men derimod kan der findes talrige større Dyr, som kan bore sig ned i Sandet (som Sandorme, Sandmuslinger, Pælemus- linger, Søpindsvin, Krebsdyr m. fl.). Er Bunden derimod klippe- formet eller stenet, vil den — navnlig i de tempererede Klimater — være bevokset med en rig Algevegetation, der skaber Livs- betingelser for en Mængde Dyr. Af disse kan dels nævnes saa- danne, der er voksede fast til Underlaget, som Koraller, Hydroid- polyper, Rørorme og Østers, dels saadanne, der er i Stand til midlertidig at suge sig fast, som forskellige Snegle, Søstjærner, Blæksprutter m. fl., eller endelig saadanne, der er forsynede med saa stærkt et Panser, at de kan taale Bølgeslaget, som flere Sø- pindsvin, Snegle, Muslinger og Krebsdyr. Men forøvrigt gør meget store Forskelligheder sig gældende i Kysternes Flora og Fauna efter Vandets Temperatur og Salthol- dighed, Vandstanden ved Flod og Ebbe, Dybdeforholdene, Bun- dens geognostiske Beskaffenhed osv. — hvorpaa vi ikke her kan komme nærmere ind. Havstrømme. De storslaaede Bevægelser, der, foruden Bølge- bevægelserne, finder Sted i Havenes Vandmasser, kan have for- skellig Oprindelse. Den daglige periodiske Stigen og Synken i Vandstanden, som kaldes Ebbe og Flod, kan i snevre Stræder, der fører ind til Fjorde og Indhave, fremkalde meget stærke Strømme, der yderligere kan forstærkes, naar vedholdende Vinde presser Vandmasserne ind paa eller ud fra saadanne Steder. Ude i de aabne Have løber med stor Regelmæssighed Strømme, der kan skylde forskellige Faktorer deres Oprindelse. En Hovedfaktor menes Vindene, og navnlig de, der blæser regelmæssigt, som f. Eks. Passatvindene, at være, idet disse sætter Vandmasserne i Drift omkring Ækvator. For at udjævne Vandstanden paa de Steder, hvorfra Vandet strømmer, kommer da modsat løbende Strømninger i Stand, saa der herved opstaar en Strømcirkel. Forskelligheder i Vandets Temperatur og Saltholdighed, som jo tillige betyder Vægtfyldeforskelligheder, kan ogsaa medvirke til Havstrømmenes Opstaaen, og netop ved Bestemmelsen af disse Størrelser kan man følge deres Forløb i forskellige Dybder. Ofte gaar der ved Bunden eller i en vis Dybde Strømme i modsat Retning af dem, der løber ved Overfladen, og en Overfladestrøm kan undertiden, f. Eks. naar den mødes med en anden, gaa over til at blive