Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
ternes Vandforsyning staar Fare for ikke at kunne dække Vand-
forbruget. Ved Afkøling nedstemmes nemlig ogsaa Røddernes
Evne til at optage og transportere Vandet. Og selv i koldt Vejr
— endogsaa under haard Frost om Vinteren — kan Fordamp-
ningen baade fra Planterne og Jorden være betydelig. Et Værn
mod denne Fare har vel mange Planter deri, at de om Vin-
teren ikke bærer Blade, men har deres unge Skud og Knopper
dækkede med Kork, Haar, Knopskæl, visne Blade o. 1. Men dog lider
Planterne aabenbart ogsaa om Vinteren under Udtørring fra Vindene,
især i stormfulde Frostperioder, naar intet Snedække beskytter
mod Fordampning. De Planter, der i kolde, blæsende Klimater
er mest modstandsdygtige overfor Vindene, udmærker sig derfor
ogsaa ved at have gode Beskyttelsesmidler overfor en for stærk
Transpiration, f. Eks. i Bladenes Bygning (med tyk, forkorket
Overhud), i tykke Knopskæl, i Haardannelser, i Voksemaade (lave
Tueformer, krybende Skud, Dværgformer) m. m.
Nogle Forskere har villet tillægge de Saltpartikler, der ved
Kysterne fra Skumsprøjtet i Havet let indblandes i Luften og føres
med Vinden ind over Land, en stor skadelig Betydning for Plante-
væksten. Men da Saltet jo ogsaa rammer de Planter og Skud,
der staar i Læ, uden at disse synes at skades deraf, har denne
Faktor i hvert Fald vist kun en underordnet Betydning ved Vin-
denes skadelige Virkninger.
Bølgeslag og Brændinger. Paa de aabne Vandflader overføres
Luftens Bevægelser paa Vandet i Form af Bølger, og naar disse
støder paa grundt Vand eller rammer Kysterne, opstaar de Bølge-
brud, man kalder Brændinger, der kan udøve mægtige mekaniske
Virkninger. De Organismer, der lever i Overfladevandet over
større Dybder, er alle svømmende eller flydende og i Stand til at
taale de almindelige Bølgebevægelser, omend de naturligvis ofte af
disse føres passivt omkring i Vandet. Nogle kan under Storme
eventuelt ogsaa søge saa dybt ned i Vandet, at Bølgebevægelsen
ikke længere naar dem. Men de Organismer, der lever paa det
lave Vand eller ved Kysterne, maa være i Stand til enten at
holde sig fast til Klipper, tunge Sten og Bunden eller at bore sig
ned i denne for ikke at blive knuste i Brændingerne, hvor ret
store Sten og Sand hvirvles omkring af Vandmasserne. Paa saa-
dan Sandbund som ved Vesterhavets jyske Kyst, hvor Sandet
hvirvles op under Bølgeslaget, saa der intet Fæste bliver for Plan-