Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
Tid at være begravede under Sandet, samt af saadanne Dyr, der
er knyttede til de paagældende Planter.
Ved Transport af giftige Luftarter, fra Fabriker o. 1.,
kan Vinden ødelægge Plantevæksten paa mere begrænsede Om-
raader. Og mange skadelige Parasiter (Snyltesvampe, Bak-
terier, Insekter m. fl.) skylder ogsaa ofte Vindene deres Ud-
bredelse.
Vil man have en mere indgaaende Forstaaelse af Vindenes
skadelige Indflydelse paa Planteverdenen, er det dog ikke tilstrække-
ligt alene at se paa deres mekaniske Virkninger. Her maa tillige
deres fremmende Indflydelse paa Transpirationen, deres Udtørren
af Jorden, deres afkølende Virkninger saavel paa Planterne som paa
Jorden, deres Transport af indblandede Bestanddele (deriblandt nær
Havets Kyster f. Eks. af Kogsalt) m. m. tages i Betragtning. Man
er langt fra enig om, hvilke af disse Faktorer der er mest af-
gørende; sandsynligvis virker de noget forskelligt under forskellige
Forhold.
Dog synes det utvivlsomt, at Vindenes fordampnings-
fremmende Virkning er en Hovedfaktor. Det er en bekendt
Sag, at paa Steder, der er stærkt udsatte for Blæst, og især
i Nærheden af Kysterne, kan det være vanskeligt at faa Træ-
vækst frem. De øverste Skud paa Træerne indtørrer og dør
bort, og kun hvor samtidig mange Træer giver Læ for hver-
andre, lykkes det at faa de enkelte til at vokse i Vejret. I
Kystskove ser man da ofte følgende karakteristiske Billede.
De mod Vindsiden vendende yderste Træer bliver ganske smaa
og har en Mængde visne, krummede og forkrøblede Grene.
Efter en næsten lige, skraat opstigende, Linje (som et Tag) hæver
Træerne sig derefter mod Læsiden, og undertiden finder man alene
paa denne friske Skud. Det er imidlertid ikke just Vindens
Styrke, der bliver bestemmende for denne Virkning. I Danmark
er det navnlig vestlige Vinde, der er de fremherskende, men
skønt Sydvest- og Vestenvinde er betydeligt hyppigere end Nord-
vestvindene, er det dog særlig disse sidste, der fremkalder det an-
førte Billede i vore Kystskove og Hedekrat, og aabenbart fordi
de i Reglen er tørrere og koldere end de andre.
Samtidig med at fremme Fordampningen vil Vindene virke
afkølende, og dette ikke alene paa Planternes overjordiske
Organer, men ogsaa paa de underjordiske og paa selve Jordbun-
den. Derved baade udtørrer og afkøles denne saaledes, at Plan-