Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
211 dybt men breder sig i de overfladiske Jordlag, som Graner, er særligt udsatte for denne sidste Skade. Og faar Vinden først Hul paa en Granbevoksning, der staar uden Læ af andre mere modstandsdygtige Træer, vil den hurtigt kunne gøre Ravage i en saadan. Hvert Aar vil da — i vort Land i hvert Fald — have et betydeligt Antal »Vindfældere« at notere, og efter en rigtig Storm vil deres Antal kunne gaa op i Hundreder, hvis ikke hele Bevoksningen er bleven raseret. Desuden vil mange voksne Gran- stammer knække midt over, naar Stormen faar fat i deres tætte Kroner. I Skovene kan Stormene ogsaa gøre stor Skade ved at bort- feje Løv dækket paa Jordbunden. Dette finder ofte Sted i Ud- kanten af Bøgeskove, hvor der intet særligt Læbælte af buskagtige Træer findes, og Følgen deraf bliver da i Reglen en hel Foran- dring i den lavere Fauna og Flora, som holder til i det nedfaldne Bøgeløv, hvorfor Jordbunden helt kan skifte Karakter, gaa over i Mordannelser med Indvandring af Lyngplanter, Mosser o. 1. Hvor Vinden pludselig faar fat i et Løvdække eller i løsere Jordlag, vil den kunne blotte Rødderne og derved ødelægge dem. Paa flere andre saadanne Maader kan den indirekte mekaniske Virkning af Vindene blive følelig for de levende Væsener. Ved Siden af at befordre de regnførende Skyer fra Havene ind over Landene — hvoraf alt Dyre- og Planteliv paa Jorden til sy- vende og sidst afhænger — kan Vindene føre Regn, Sne og Hagl med en saadan Kraft mod Jorden, at det forøger disses skadelige mekaniske Virkninger meget betydeligt. Under Snefog kan der jo ogsaa ophobes umaadelige Mængder af Sne paa enkelte Steder, saa den bliver liggende alt for langt hen i Vegetationsperioden- Men det er forøvrigt ikke alene Sne, som Vindene kan faa til at fyge. Det tørre Sand ved Kyster, i Ørkener og paa Heder eller den ubevoksede Jord i tørre Egne kan føres langt omkring og give Anledning til Dannelsen af Klitter og Kytter, som begraver Planter og Dyr, til Blottelse og Løsrivelse af Planter paa de Steder, hvorfra Jorddelene fyger, osv. Og den mekaniske Kraft, hvormed de enkelte Sandkorn føres af Sted (under »Sandknog«) kan være saa stor, at den ødelægger Blade og unge Skud, dræber Smaadyr osv. Kyster, Ørkener og tørre Hedeegne faar af den Grund deres særegne Flora og Fauna, bestaaende af Planter med vidtomspændende, dybtgaaende Rødder, og som kan taale nogen 14*