Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
211
dybt men breder sig i de overfladiske Jordlag, som Graner, er
særligt udsatte for denne sidste Skade. Og faar Vinden først
Hul paa en Granbevoksning, der staar uden Læ af andre mere
modstandsdygtige Træer, vil den hurtigt kunne gøre Ravage i en
saadan. Hvert Aar vil da — i vort Land i hvert Fald — have
et betydeligt Antal »Vindfældere« at notere, og efter en rigtig
Storm vil deres Antal kunne gaa op i Hundreder, hvis ikke hele
Bevoksningen er bleven raseret. Desuden vil mange voksne Gran-
stammer knække midt over, naar Stormen faar fat i deres tætte
Kroner.
I Skovene kan Stormene ogsaa gøre stor Skade ved at bort-
feje Løv dækket paa Jordbunden. Dette finder ofte Sted i Ud-
kanten af Bøgeskove, hvor der intet særligt Læbælte af buskagtige
Træer findes, og Følgen deraf bliver da i Reglen en hel Foran-
dring i den lavere Fauna og Flora, som holder til i det nedfaldne
Bøgeløv, hvorfor Jordbunden helt kan skifte Karakter, gaa over i
Mordannelser med Indvandring af Lyngplanter, Mosser o. 1. Hvor
Vinden pludselig faar fat i et Løvdække eller i løsere Jordlag, vil
den kunne blotte Rødderne og derved ødelægge dem.
Paa flere andre saadanne Maader kan den indirekte mekaniske
Virkning af Vindene blive følelig for de levende Væsener. Ved
Siden af at befordre de regnførende Skyer fra Havene ind
over Landene — hvoraf alt Dyre- og Planteliv paa Jorden til sy-
vende og sidst afhænger — kan Vindene føre Regn, Sne og Hagl
med en saadan Kraft mod Jorden, at det forøger disses skadelige
mekaniske Virkninger meget betydeligt. Under Snefog kan der jo
ogsaa ophobes umaadelige Mængder af Sne paa enkelte Steder,
saa den bliver liggende alt for langt hen i Vegetationsperioden-
Men det er forøvrigt ikke alene Sne, som Vindene kan faa til at
fyge. Det tørre Sand ved Kyster, i Ørkener og paa Heder eller den
ubevoksede Jord i tørre Egne kan føres langt omkring og give
Anledning til Dannelsen af Klitter og Kytter, som begraver
Planter og Dyr, til Blottelse og Løsrivelse af Planter paa de
Steder, hvorfra Jorddelene fyger, osv. Og den mekaniske Kraft,
hvormed de enkelte Sandkorn føres af Sted (under »Sandknog«)
kan være saa stor, at den ødelægger Blade og unge Skud, dræber
Smaadyr osv. Kyster, Ørkener og tørre Hedeegne faar af den
Grund deres særegne Flora og Fauna, bestaaende af Planter med
vidtomspændende, dybtgaaende Rødder, og som kan taale nogen
14*