210
Paa de i Jorden fasthæftede Planter kan Vindene have lige
saa iøjnefaldendeVirkninger (Fig. 90). Fritstaaende Træer (ved Lande-
veje, omkring Huse o. 1.) vil i Lande med et blæsende Klima
være hældende i de fremherskende Vindes Retning. Og hvis Træ-
stammerne saavel som mange urteagtige Stængler ikke var i Be-
siddelse af en betydelig mekanisk Styrke og Elasticitet1), vilde de
langt oftere, end Tilfældet er, knække under det voldsomme Tryk,
Fig. 90. Til Venstre en Slaaentorn (Prunus spinosd), til Højre en almindelig
Hvidtjørn (Cratægus oxyacantha), med skæv og ensidig Vækst paa Grund af
Vinden. Fra Nordsiden af Sjælland, efter Fotografi af Prof. Warming.
som deres Kroner og bladrige Toppe kan blive udsatte for. Og
alligevel ser man ofte Planterne hærgede efter en Storm: Bladene
flossede, Grene og Blade afbrækkede, Stammer og Stængler knæk-
kede, Rødder sprængte eller Træerne væltede med Rødderne paa
Vindsiden dragne op af Jorden. Træer, hvis Rødder ikke gaar
Det Tryk og Drag, Vinden udøver paa Planterne, har stor Betydning for
Udviklingen af disses mekaniske Væv, saa der i den Henseende vil være
en iøjnefaldende Forskel mellem blæsende og rolige Voksesteders Plante-
verden.