Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2l8
200, kunne vise et Indhold af f. Eks. 35 °/0 Ilt og 65 % Kvælstof
+ Argon, og Kulsyremængden kan gaa meget højere op end i
den frie Atmosfære, stærkt vekslende med Lufttrykket og Tempe-
raturen (se S. 200) samt med Vandets Indhold af Salte. Flere
andre Luftarter som Ammoniak, Klorbrinte, Svovlbrinte, Svovl-
syrling m. fl. absorberes ogsaa med stor Begærlighed af Vand,
saa der i dettes Luftindhold kan herske meget store Variationer.
I Vand, der er rigt paa organisk Stof (Mosevand), eller som op-
varmes stærkt af Solen, vil der f. Eks. let kunne indtræde en for
Organismerne følelig Iltmangel.
Ogsaa den Luft, der findes i Jordbundens Porer, er
yderst varierende i sin Sammensætning. Medens mærkeligt nok
Kvælstofmængden næsten altid er den samme som over Jordover-
fladen , kan Ilten helt eller delvis være erstattet af Kulsyre, hvis
Mængde saaledes kan stige til flere Procent. Men der forekom-
mer dog ogsaa Tilfælde, hvor Jordluften er næsten rent Kvælstof,
idet Ilten er bleven bunden af mineralske Forbindelser. Dette har
Aug. Krogh paavist for den Lufts Vedkommende, der under syn-
kende Lufttryk strømmede ud fra nogle Brønde i Landsbyen Ko-
sterslev i Nordfyen. Den Kulsyre, der kan findes i saa store
Mængder i Jordluften, kan enten hidrøre fra dybere Jordlag, hvor
kulsure Salte sønderdeles, eller fra Iltningen og Spaltningen (ved
Gæringsprocesser) af organisk Stof (Muldstoffer og Gødning) i de
øvre Jordlag. Men naar der forefalder saa mange Ulykkestilfælde
blandt Brøndgravere o. 1., skyldes dette (efter Krogh) muligvis
lige saa ofte Iltmangel som Kulsyreforgiftning.
Som Følge af Kulsyreudstrømning fra Jordbunden vil Luften
lige over Jordoverfladen ofte vise et betydeligt større Kulsyre-
indhold end den øvrige Atmosfære.
I lukkede Rum kan Luftens Sammensætning blive ændret
paa forskellig Maade. Det er jo sjældent, at Rum, hvori der op-
holder sig levende Væsener, er saa tæt lukkede, at der ikke (gen-
nem Kakkelovne, Ventiler, Dør- og Vinduessprækker o. 1.) sker
en stadig Fornyelse af Luften. Men dog kan Kulsyreindholdet i
Teatre, Forsamlingshuse, Skolestuer og lignende Lokaler forøges
kendeligt. Chr. Bohr fandt f. Eks. ved en Række Analyser, som
han for flere Aar tilbage foretog i københavnske Skoler i Under-
visningstimerne, følgende